Iskolde helgener giver Danmark koldt forårsvejr
De seneste ni års vejrdata viser tegn på, at køligt forårsvejr slet ikke er usædvanligt midt i maj.
Der er ikke meget 'Kom maj du søde milde' over det vejr, vi oplever lige nu. Kold polarluft strømmer ned over Danmark og giver os dagtemperaturer på blot små ti grader, og om natten gør frosten livet hårdt for sommerblomsterne, der allerede har fundet vej til terrassen.
At det kolde vejr rammer os lige nu, er måske slet ingen tilfældighed.
Ifølge overleveringerne ansås midten af maj i store dele af Europa som det tidspunkt, hvor man skulle vogte sig for, at nattefrosten kunne ødelægge bøndernes afgrøder.
De fem helgener Mamertus, Pankratius, Servatius, Bonifatius og Sofie, der har givet navn til dagene fra 11. til 15. maj, betegnes også som ishelgener.
Tirsdag morgen slog den ene af dem til. Det var Pankratius, der lægger navn til den 12. maj.
I Nordsjælland blev der tidligt tirsdag morgen målt -1,8 grader, og i København stod man med blot 1,3 grader op til den koldeste morgen målt i hovedstaden så sent på året siden 1941.
Seneste ni år viser kold tendens
Og måske har overleveringen om de fem ishelgener noget på sig. I hvert tilfælde har der de seneste ni år været en klar tendens.
Et hurtigt blik på gennemsnittet af den daglige middeltemperatur i maj fra 2011 til 2019 afslører en betydeligt køligere periode midt i måneden.
Fra 9. maj til 12. maj har der i gennemsnit over de ni år været et fald i middeltemperaturen på 1,4 grader, og først 18. maj er temperaturen tilbage på samme niveau som før det markante temperaturfald, der er sammenfaldende med de fem ishelgener.
Det er også bemærkelsesværdigt, at maj måneds absolutte kulderekord på -8,0 grader sat tilbage i år 1900 blev målt så sent som den 14. maj, og de tre koldeste majnætter alle er indtruffet midt i måneden.
Opvarming af Europa kan sende vinden i nord
En del af den meteorologiske forklaring på fænomenet skal antagelig findes i den markante temperaturstigning, der er i ugen lige op til perioden for ishelgenerne.
I løbet af foråret opvarmes det europæiske kontinent hurtigt. Især den sydøstlige og centrale del af Europa har en markant overgang fra vinter til helt sommerligt vejr i det sene forår.
Denne hurtige opvarmning giver store temperaturforskelle - både mellem de arktiske egne og Atlanterhavet, og især i maj er der en tendens til, at det kan skyde azorerhøjtrykket mod nord.
Når det sker, åbnes der for, at kold luft fra nord uhindret kan strømme fra de arktiske egne og langt ned i Europa.
Denne tendens kan også ses i vindretningerne måned for måned.
Vinddata fra Københavns Lufthavn viser, at maj er den af årets måneder, der hyppigst har vind fra nordlige retninger.
I hele 39 procent af tiden er der i maj vind fra retninger mellem nordvest og nordøst. Til sammenligning er der i de vestenvindsdominerede vintermåneder blot vind fra nordlige retninger i lidt over 20 procent af tiden.
Gamle ishelgener varsler også afslutning på nattefrosten
De fem ishelgener, der lægger navn til dette kolde forårsfænomen, var biskopper og martyrer i det fjerde og femte århundrede.
Især i Mellemeuropa, hvor begrebet stadig bruges, anså man de fire første helgener for at være hårde og kolde - og dermed være årsag til den nattefrost, der kan optræde til midt i maj.
Senere er martyren Sofie føjet til som den femte ishelgen. Hun betegnes som 'Den kolde Sofie', der samtidig betyder afslutningen på risikoen for nattefrost.
Ifølge tyske overleveringer lyder det om den kolde Sofie: 'Vor Nachtfrost du nie sicher bist, bis Sofie vorüber ist'. Det betyder på dansk, at man aldrig skal være sikker på, der ikke kommer nattefrost, før Sofie er forbi.
Sofies dag er 15. maj, som også her i Danmark ifølge de seneste helt moderne vejrprognoser kan have været den sidste dag med risiko for nattefrost.
Der er dog ingen garantier for, at nattefrosten ikke kan vende tilbage. Så sent som sidste år havde vi med -3,1 grader relativ hård nattefrost så langt inde i foråret som 29. maj.
