Hvor står vi i pandemien- og hvad sker der nu?
Eksperter kalder coronasituationen i Danmark lige nu alvorlig, og i de næste måneder kan vi for alvor forvente, at epidemien blusser op.
Mandag talte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med alvorsord til den danske befolkning:
- Er vi bekymrede? Ja, det er vi. Går det den forkerte vej? Ja, det gør det, sagde ministeren om situationen, som han kaldte "alvorlig".
Derefter indførte regeringen nye restriktioner i 18 forskellige danske kommuner. Men hvor i epidemien står vi nu, og hvor alvorlig er situationen i Danmark? Her er tre eksperters bud.
Hvor alvorlig er situationen lige nu?
Mandag steg smittetallet med 230 nye smittede på et døgn, og tirsdag steg det med 243. Stigningen er i en størrelsesorden, som vi ikke har set siden april, og samtidig er kontakttallet steget fra 0,9 til 1,5.
- Jeg mener absolut, der er grund til at tage det alvorligt. Det er en sikker stigning, og der er et eller andet, der ulmer nu, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, som er professor og overlæge på Odense Universitetshospital.
Samme vurdering lyder fra Thea Kølsen Fischer, forskningschef på Nordsjællands Hospital. Hun forholder sig primært til antal indlagte, fordi det vidner om, hvor mange der er alvorligt syge.
Tirsdag faldt tallet med én fra 29 til 28 indlagte, men det er steget siden midten af august, hvor det på sit laveste var 13 indlagte 13. august. Hun kalder det "bekymrende".
- Vi ved alle sammen godt, at vi skal holde fysisk afstand, spritte af, bruge mundbind og så videre. Så enten er det, fordi tiltagene ikke virker, eller også er det, fordi der er for mange, der ikke overholder tiltagene, siger Thea Kølsen Fischer.
Også Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, kalder situationen alvorlig og påpeger, at man især i København lige nu oplever "en diffus smitteudbredelse".
Det dækker over, at der er smittede, som ikke har direkte forbindelse til hinanden. Hvis man har 100 smittede, der alle har været til den samme fødselsdag, er det nemt at opspore dem. Men har de smittede ikke direkte forbindelse til hinanden, er det sværere at opspore.
- Derfor kan en frygt være, at det er en brand, der løber ud af kontrol, lyder det fra Søren Riis Paludan.
Vil vi se en anden bølge?
Politikere og eksperter har diskuteret, om en anden bølge kan blusse op i efteråret. Tidligere pandemier - eksempelvis Den Spanske Syge - har nemlig haft en anden bølge, der viste sig at være værre end den første.
Det er en mulighed, at der slet ikke bliver en anden bølge i Danmark, men at det nærmere bliver "skvulp" som for eksempel de udbrud, vi har set i Hjørring og Aarhus og nu Odense og København, siger Hans Jørn Kolmos.
- Det viser bare, at det er en overordentlig sprængfarlig situation, og det viser, at virus er her. Derfor er det helt afgørende, at alle efterlever de hygiejniske forholdsregler, som jo har vist sig at være ganske effektive.
Læs også
Ifølge Thea Kølsen Fischer giver det slet ikke mening at tale om en anden bølge, fordi vi aldrig rigtigt har sluppet første bølge i Danmark.
Vi har kunnet kontrollere første bølge med en omfattende lockdown, men ifølge forskningschefen har epidemien aldrig rigtig sluppet sit tag, og den er blusset op som små brande rundt omkring i landet.
- Der, hvor vi er nu, mener jeg, at vi stadig har en god mulighed for at bremse smitten. Men i efteråret og vinteren kan vi for alvor forvente, at epidemien blusser op, siger hun.
Hvordan kommer efteråret til at se ud?
Søren Riis Paludan vurderer også, at smitten pletvis vil blusse op i efteråret de steder, som vi allerede nu har set, såsom Aarhus, Silkeborg, Odense og København.
Når det bliver koldere, og folk trækker indendørs, vil det potentielt kunne bidrage til en stigende smittespredning. Man ved nemlig, at smitten er mest effektiv indendørs.
Læs også
Men ser vi en anden bølge eller en pletvis smittespredning, vil vi ikke stå i samme situation som i marts, siger Hans Jørn Kolmos. For denne gang kan vi trække på erfaringerne fra foråret.
- Dengang handlede vi jo ud fra en frygt, og vi tænkte: "Gud, hvad kan der ske". Nu har vi erfaringer, så vi kan reagere hurtigere end første gang, siger han.
Det betyder dog ikke, at vi skal tage situationen mindre alvorligt. Og spørger man Hans Jørn Kolmos om, hvilket efterår vi kigger ind i, bliver det en tid med fjernundervisning, digitale møder og rejserestriktioner.
Thea Kølsen Fischer opfordrer danskerne til at udvise samfundssind og holde afstand i stedet for at fokusere på, at tiltagene er en indskrænkning af ens egen personlige frihed.
- Det er vigtigt at holde fast i, at vi nok kommer til at leve med denne virusepidemi, indtil en vaccine får bugt med den, siger forskningschefen.