Hvor mange dør af luftforurening? Blod fra 110.000 skal undersøges
Læger fra Aarhus Universitet vil undersøge blod fra bloddonorer
I et nyt projekt vil danske forskere nu undersøge sammenhængen mellem forurening og sygdomme.
Forskningsprojektet Bertha på Aarhus Universitet vil forsøge at få en bedre forståelse af forureningens virkning på kroppen og på de mekanismer, der fører til sygdom.
Læs også
En af de miljøpåvirkninger, Bertha skal undersøge, er luftforureningen. Og den har massiv indflydelse på vores liv.
En undersøgelse fra Københavns Universitet og Hjerteforeningen skønner, at 3750 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening.
Forurening dræber
Alene i Aarhus er luftforurening hvert år årsag til flere end 20.000 sygedage og op til otte procent af de såkaldte tidlige dødstilfælde. Det var konklusionen i et studie fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i 2017.
Ole Hertel, der er professor på Aarhus Universitet, fortæller om projektet:
- Vi skal meget gerne blive klogere på sammenhængen mellem forskellige miljøudsættelser og de sundhedseffekter, det har på befolkningen. Forhåbentlig kan vi, når vi er færdige med det her projekt, give nogle anbefalinger til politikerne, hvor reguleringer vil være mest effektive.
- Med luftforurening ved vi for eksempel, at der er en sammenhæng med hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, diabetes og forskellige kræftformer. Vi skal også kigge på betydningen af, at man har adgang til grønne arealer. Det ved vi, har en betydning for den mentale sundhed, der også har indflydelse på dit sygdomsbillede, fortæller Ole Hertel.
Måleudstyr på forsøgspersoner
Luftforureningseksperter fra Risø vil sætte måleudstyr på forsøgspersoner, mens læger fra Aarhus Universitet vil undersøge blodet fra 110.000 bloddonorer for såkaldte biomarkører.
Forskerne håber, at de i fremtiden kan identificere sygdomsdannelse tidligere og så lave forebyggende tiltag i tide.
- Denne kobling er ikke skabt før, men vi er i en helt unik position til at tage de første skridt i Bertha. Vores mål er at skabe et bredt og præcist panel af biomarkører, der viser, hvordan vi påvirkes af luftforurening, så vi på sigt kan monitorere direkte effekter på folkesundheden, forklarer professor Christian Erikstrup, der er leder for projektet.
Læs også
Biomarkører er en fællesbetegnelse for stoffer, der for eksempel kan måles i vores blod. De stoffer fortæller noget om vores sundhedstilstand, fortæller Christian Erikstrup:
- Hvis vi kan finde sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og betændelsestilstand målt i en blodprøve hos ellers helt raske mennesker, kan det give ny viden om, hvordan forurening påvirker vores krop.
Et internationalt problem
Med prøverne fra Det Danske Bloddonorstudie har forskerne data fra hele landet - og mulighed for at lave nye målinger med de samme donorer på tidspunkter med forskellig luftforurening.
Læs også
- Bloddonorer er på mange måder det perfekte udgangspunkt, da deres sundhedstilstand skal være god for at blive accepteret som donor. Det giver et godt udgangspunkt for at finde frem til påvirkningen af luftforurening på en sund baggrund, siger Christian Erikstrup.
Det europæiske miljøagentur, EEA, anslår, at knapt en halv million europæere dør hvert år som følge af luftforurening. Og luftforureningen er international: 80 procent af de partikler, vi indånder, er ikke udledt fra danske kilder.