TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
6. mar 2021, kl. 08:15
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvad betyder ny vaccineplan for vores sommer? Her er tre eksperters bud

Jeg har før sagt, at det kunne knibe med Roskilde Festival, men måske lade sig gøre at afholde Smukfest. Det skrider nok nu, lyder det.

Mange danskere havde nok set frem til en restriktionsfri sommer. Kan vi det, når vaccineplanen er skredet?
Mange danskere havde nok set frem til en restriktionsfri sommer. Kan vi det, når vaccineplanen er skredet? Foto: Scanpix Denmark
{{
  • Maja Langberg

Vaccineplanen skrider, og den danske befolkning forventes færdigvaccineret tre uger senere end planlagt. Datoen hedder nu den 18. juli 2021.

Men hvilken betydning får det for danskernes sommer?

- Det her skubber tidspunktet for, hvornår vi kan vende tilbage til en normal hverdag, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

quote
Det her skubber tidspunktet for, hvornår vi kan vende tilbage til en normal hverdag.
Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet

Og ifølge ham er det især landets unge, der nu endnu engang skal sætte tålmodigheden på prøve.

- Det er lige præcis dem, der nu ikke når at blive færdigvaccineret hen over sommeren. Så hvis man samler rigtig mange unge, er der jo en stor mulighed for, at de kan skabe en meget voldsom epidemi, siger han.

_DSC0615
Læs også:
Lig fundet i Brabrand Sø: Identificeret som forsvundet kvinde

Viggo Andresen tolker derfor den skridende vaccineplan som en kraftig indikator på, at festivalerne igen i år bliver aflyst. Også selvom forårets og sommerens komme giver coronavirussen sværere kår, og store dele af befolkningen trods forskydningerne vil være færdigvaccineret.

- Jeg har før sagt, at det kunne knibe med Roskilde Festival, men måske lade sig gøre at afholde Smukfest. Det skrider nok nu, siger han.

Skal vi bare give op på de unge?

Viggo Andreasen forudser, at der nu vil blive pustet yderligere liv i debatten om, hvorvidt man ”bare skal give op, åbne samfundet og lade corona drøne rundt mellem de unge”.

- Men i det scenarie er min bekymring, at vi risikerer flere nye varianter af corona i Danmark, end vi ellers ville have set, siger han.

Solskin hav blå himmel
Læs også:
Tør og kølig lørdag - det vil føles som frostvejr

Alternativet til at ”give op” i forhold til den yngre målgruppe, kan derfor blive, at vi hen over sommeren fortsætter nogle af de restriktioner, vi allerede kender, lyder det fra lektoren. Det kunne være at fastholde brug af mundbind, afstand i butikker og forbud mod større forsamlinger, siger han.

Forventer en "god og fri" sommer

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, er de tre ugers forskydning ”topfrustrerende”.

- Meningen er jo selvfølgelig, at vi skal prøve hurtigst muligt at få vaccineret den danske befolkning, siger han.

Dog er hans prognoser en smule mere optimistiske end Viggo Andreasens:

- Det betyder ikke, at vi ikke kan få en god og fri sommer, hvor vi kan lave ting, vi ikke kan i øjeblikket. Det forventer jeg stadig, vi kan.

Lys over Svostrup Web Still
Læs også:
Se video: Svostrup Kro lyser op for at mindes oversvømmelser

Jens Lundgren forudser til sommer problematikker forbundet med at rejse uden for landets grænser. Det er ikke udfordringer, der som sådan er forbundet med vaccinationsplanerne, men:

- Når coronapasset kommer, vil dem, der er vaccineret, trods alt få en bedre mulighed for at bevæge sig undt end dem, der ikke er vaccineret.

Spørger man Henrik Nielsen, der professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, bør fokus ikke være på datoen for, hvornår alle danskere er vaccineret.

Billede 23.02.2021 kl. 18.12
Læs også:
Nyt håb for Sandra: Kan måske blive i Danmark alligevel

Står det til ham, bør vi i stedet fokusere på, hvornår vi har færdigvaccineret omkring halvanden million danskere. Det svarer ifølge professoren til de svageste og mest udsatte grupper i samfundet. I skrivende stund er knap 190.000 danskere fuldt vaccineret.

Forsinkelsen får ikke de store konsekvenser

Når de omkring halvanden million danskere har fået de to dyrebare stik, betyder det ifølge Henrik Nielsen, at sygehusvæsenet bliver aflastet for de mest alvorlige coronarelaterede indlæggelser.

Dermed vil sygehusvæsenet have kræfter til at behandle alle danskere – også selvom sygdommen ikke hedder corona. Og det er netop på det tidspunkt, Henrik Nielsen mener, vi kan begynde at hæve restriktionerne.

Coronatest gennem næsen
Læs også:
COVID-19 live: Stor risiko for indlæggelse ved Delta-variant

- Hvornår alle danskere er færdigvaccinerede vil for mig ikke influere på, hvornår vi kan åbne samfundet. Det er den halvanden million, som er den kritiske milepæl, siger han.

Forsinkelsen på tre uger er derfor ikke noget, der ifølge Henrik Nielsen får de store konsekvenser.

- Hvis bare vi som nu vaccinerer befolkningen i den rigtige rækkefølge, skal vi ikke tage det så tungt, om alle danskere er færdigvaccineret den ene eller anden uge eller måned, siger han.

For optimistiske myndigheder?

Planen er ifølge Sundhedsstyrelsen udskudt, fordi leverancer fra vaccineproducenterne Johnson Johnson og Curevac kommer senere end forventet.

Betyder det, at myndighederne har været for optimistiske i forhold til, hvornår befolkningen er færdigvaccineret? Nej, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen:

050321 Hjarnø Havbrug 1930 VTR Still
Læs også:
Retssag mod havbrug følges tæt: - De skal ha' lov at rydde op

- Vaccinekalenderen bygger på det, vi ved, og de prognoser, vi har. Det er vigtigt for os at være gennemsigtige ud fra de oplysninger, vi har, og når kalenderen bliver opdateret så hyppigt, vil der være forskydninger, siger hun.

- Og jo længere fremme, vi er i kalenderen, desto mere usikkerhed er der.

{{
  • 21-årig tabte sig 50 kilo med piller - nu advarer hun andre mod at spise dem
  • Vaccineplanen skrider - slutdatoen rykkes flere uger
  • Festivaler savner svar - de næste uger er 'afgørende'
facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Hårdt arbejde: Borgmester kæmpede for at få døbt Birgit

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.