Fra sommer til vinter på to uger - oktober med vilde vejrskift
Oktober har budt på meget markante vejromslag - og endte ikke så varm, som man måske skulle tro
Årets anden eftersmåned er nu ovre, og det giver mulighed for at kaste et blik tilbage på en oktober, som kom til at byde på ganske markante ændringer rent vejrmæssigt.
Oktober begyndte med efterårsvejr. Da lavtryk passerede landet med regn og rusk. 2. oktober, blev der målt op til stormende kuling i middelvinden og vindstød af stærk storm.
Læs også
Den efterårsagtige begyndelse endte dog med kun at vare omkring en uges tid, inden et højtryksområde efterhånden etablerede sig nær Danmark.
Det var gradvist medvirkende til, at lun luft begyndte at strømme op over landet fra syd og sydøst.
Løvfaldssommer slog alle rekorder
På det tidspunkt stod det dog endnu ikke klart, hvor usædvanlig en oktobervarme vi stod overfor.
Dag efter dag viste prognoserne, at temperaturerne i flere dage i træk kunne stige til mere end 20 graders varme - og dermed give os en ekstremt sen løvfaldssommer.
Hver dag fra 11. til 17. oktober nåede temperaturen mindst 20 grader, og det var på alle måder en helt ekstrem rekord. For det første var det den seneste løvfaldssommer registreret herhjemme, og samtidig var det den længste, der er målt i oktober.
Da varmen kulminerede 13. oktober, nåede temperaturen hele 24,3 graders varme i Store Jyndevad, som dermed gjorde dagen til den varmeste målt så sent på året i dansk vejrhistorie.
Derudover blev der sat flere lokale varmerekorder rundt omkring i landet - blandt andet ved Hammer Odde på Bornholm, som havde den varmeste oktoberdag, siden målingerne begyndte på nordspidsen af Bornholm i 1873.
Tidligste snefald og hårdeste oktoberfrost i seks år
Efter den rekordvarme periode i midten af oktober var der blot en uges tid med mere normalt vejr for årstiden - dog afbrudt af endnu et kraftigt blæsevejr 23. oktober - inden vinterhalvårets første regulære kuldefrembrud meldte sin ankomst.
I kølvandet på et lavtryk, der passerede Danmark 26. oktober, blæste kold luft ned over landet fra nordøst og gav store dele af landet dagtemperaturer 27. oktober på mellem fire og syv graders varme.
I den kolde luft blev der i aften- og nattetimerne dannet snebyger over Kattegat, som i nordøstenvinden drev ind over dele af Jylland.
Dermed kom vinterhalvårets første sne som den tidligste af sin slags siden 2012, hvor sneen faldt 25. oktober.
Samtidig faldt temperaturen i den kolde luftmasse til -4,7 grader i Karup i Midtjylland, hvilket også blev den hårdeste oktoberfrost siden 2012, hvor termometret viste -5,7 grader.
Lille stormflod i slutningen af måneden - efterfulgt af varme
Da den kortvarige vinterlige kulde skulle afvikles, blæste det efterhånden op fra øst. Flere dages forudgående vestenvind og senere nordenvind var medvirkende til at fylde Østersøen med ekstra meget vand.
Derfor steg vandet med op til 1,22 meter i Aabenraa og 1,21 meter ved Hesnæs på Falster 29. oktober. Flere steder blev havneområder oversvømmet, ligesom der var stor erosion ved østvendte kyster ud til Østersøen på blandt andet Stevns.
Dagen efter - 30. oktober - blæste for årstiden meget varm luft op over den østlige del af landet og sendte temperaturen op på 18,2 graders varme på Hammer Odde på Bornholm, så vi igen fik den varmeste dag så sent på året siden 1873.
Oktober ender varmere end normalt - men langt fra rekord
De endelige vejrdata for oktober er endnu ikke gjort op af DMI, men til og med 30. oktober er månedenes middeltemperatur på 10,3 grader. Det er 1,2 grader over gennemsnittet fra 1961-90 - der betegnes som 'klimanormalen'.
Det er dog koldere end sidste år, hvor oktober endte med en middeltemperatur på 11,1 grader, og noget under den rekordvarme oktober i 2006, som endte med en en middeltemperatur på hele 12,2 grader.
Derudover blev oktober væsentlig mere tør end normalt - og med et stort overskud af solskinstimer.