Forårsvejr er langt væk – ny uge bliver blæsende og våd

Stedvis kan nedbøren gå over i sne i perioder.

Efter en vinter, der ikke bød på et eneste kraftigt blæsevejr, tager foråret nu en våd og blæsende drejning i løbet af den nye uge.

Det er ret sikkert, at vi får et markant skifte i løbet af ugen. Vi kommer igen til at se dybe lavtryk komme ind fra Atlanten og give os perioder med kraftig blæst og udbredt regn.

Det kommer oven på en februar, der bød på cirka 50 procent mindre nedbør end normalt og et temperaturforløb, der var meget svingende. Vi oplevede temperaturen svinge fra -20,7 til 15,1 grader.

I februar skyldes det unormale vejr fra vinter til pludseligt forår, at jetstrømmen, som styrer vores vejr, var svækket og lavede store sving mod nord og syd.

Jetstrømmen over Europa er nu på vej tilbage med fuld kraft i en mere vestlig retning med mindre udsving.

Vindhastigheden målt i meter i sekundet i 200 hPa på onsdag. Foto: TV 2 Vejret
Vindhastigheden målt i meter i sekundet i 200 hPa på onsdag. Foto: TV 2 Vejret

Det betyder, at vi får en periode med mere ustadigt og blæsende vejr.

Vejrskiftet begynder først på onsdag, hvor en front kommer ind fra vest med udbredt regn. Flere prognoser tyder på, at regnen kan gå over i slud eller måske tøsne.

Lavtryk fra vest når ind til Danmark med nedbør onsdag. Foto: TV 2 Vejret
Lavtryk fra vest når ind til Danmark med nedbør onsdag. Foto: TV 2 Vejret

Dagen efter får vi så fuld fart på vinden – det kan godt ende med vindstød af stormstyrke. Hvor blæsende det bliver, er selvfølgelig usikkert her fem dage før, men der er tale om et vejrskifte på stor skala.

Lavtryk over Europa torsdag klokken 10. Foto: TV 2 Vejret
Lavtryk over Europa torsdag klokken 10. Foto: TV 2 Vejret

Normalt er foråret den tørreste tid, og marts den andentørreste måned. Men det ser ud til, at vi i den nye uge får en del nedbør, når vestenvinden vender tilbage.

Akkumuleret nedbør på en uge Foto: TV 2 Vejret
Akkumuleret nedbør på en uge Foto: TV 2 Vejret


Får prognoserne ret, kommer vi til at modtage op mod 40 millimeter regn, hvor størstedelen kommer fra onsdag til lørdag.

Smukfest Christopher 2016

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os, siger festival

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Hospitalseng

Laveste antal indlagte siden starten af november

Gellerup

Endnu et område lukkes ned på grund af høj smitte

Dagens mest læste