Foråret begynder med gradvist koldere vejr

Både Danmark og Europa får en kold begyndelse på marts.

Den sidste uge i februar har været voldsom varm med over 15 grader i Danmark og med en række varmerekorder i Europa. Det har føltes, som om foråret er begyndt, men som kalenderforåret begynder, vil vejret blive koldere.

Femdøgnsskema fra 28 februar til 4. marts 2021.
Femdøgnsskema fra 28 februar til 4. marts 2021. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Højtryk sørger for smukt vejr og varme

Danmark er præget af et højtryk, som sørger for stabilt og tørt vejr. Selvom det gradvis bliver koldere, er det faktisk stadig meget varmere end det normale. I gennemsnit måles der 3,7 grader om eftermiddagen i februar og 6,4 grader i marts.

Vejrkort mandag 1. marts
Vejrkort mandag 1. marts Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Som det fremgår af ovenstående grafik, sendes lun luft over Centraleuropa rundt om højtrykket til Danmark. Højtrykket trækker mod syd, og det bliver gradvist koldere.

Kæmpe kontraster i Europa

På nedenstående grafik kan man se, hvor usædvanligt varmt det har været i Europa. I Kroatien og Slovenien nåede temperaturen over 25 grader, hvilket vi i Danmark betegner som en meteorologisk sommerdag.

Europatemperaturer fredag med data om varmerekorder i februars sidste uge.
Europatemperaturer fredag med data om varmerekorder i februars sidste uge. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Men også her bliver det gradvist koldere. Prognosen for næste lørdag viser, at kold luft fra nord trækker ned over hele det område, som i denne uge har oplevet varmerekorder.

Tryk ved overfladen og temperatur i højden lørdag 6. marts
Tryk ved overfladen og temperatur i højden lørdag 6. marts Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

I næste weekend ventes der encifrede temperaturer i hele Centraleuropa, og man skal ned omkring Middehavet for at få rigtig forårsvarme.

Prognose af forventet temperaturer lørdag 6. marts 2021.
Prognose af forventet temperaturer lørdag 6. marts 2021. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Politiaktion

Stor politiaktion efter voldsomt husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

Storegade Randers

Om halvanden uge åbnes der for udeservering, men restauranter siger nej

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Lige nu
mink minkfarm bure bur

liveblog Affaldsselskaber melder klar til at brænde opgravede mink