Fem ting, der holder indbrudstyve væk - alarmen er ikke et quickfix

Selvom antallet af indbrud falder, er danskerne langt fra gode nok til at sikre deres hjem, mener sikkerhedskonsulent. Få hendes gode råd nederst i artiklen.

Danskerne er blevet bedre til at sikre sig. Foto: Anders Debel Hansen - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Antallet af indbrud er det laveste i de seneste 30 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De seneste år har danskerne anmeldt mellem 29.000-35.000 indbrud i private hjem. I 2019 har politiet modtaget 24.553 anmeldelser om indbrud, hvilket er betydeligt lavere end gennemsnittet.

Læs også Nabohjælp virker: Før havde de konstant indbrud på denne vej

Og selvom både danskerne er blevet bedre til at sikre sig, og politi og forsikringsselskaber er blevet bedre til at arbejde med indbrud, er der stadig lang vej.

Det fortæller Maiken Skriver Poulsen, sikkerhedskonsulent i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut til TV 2.

- Vi sikrer vores hjem mindre end i andre lande. Vi har også en stor rigdom i ejendele, som vi lader ligge fremme til tyveknægtene. Kombinationen af en motiveret gerningsmand, et bytte, som er til at komme til, og en nem mulighed. De spiller godt sammen i Danmark. Derfor har vi stadig for mange indbrud - også selvom tallet falder, siger hun.

05:20

VIDEO: Indbrudstyve vender ofte tilbage til samme område. Her kommer Steen Edeling, der er tidligere politimand, med en række råd til, hvordan man kan undgå at få ubudne gæster. Videoen er fra december 2019.

Luk video

Lang vej endnu

Ifølge Maiken Skriver Poulsen har man i Holland lavet en mærkning af ejendomme, i forhold til, hvor sikkert et hjem er. Og som eksempelvis bruges i salgssammenhænge.

Hun forventer, at der kommer en tilsvarende sikkerhedsmærkning i Danmark i fremtiden, så boligejere kan få karakter på sikkerheden i deres ejendom.

I vurderingen til mærkningen vil netop skalsikring af vinduer, døre og låse indgå som parametre. Det samme vil lys, hækhøjde og alarm.

Læs også Har du haft indbrud én gang – så får du det nok igen

- Vi er stadig de meget trygge og tillidsfulde danskere, som har lang vej endnu. Den samlede indsats har været med til at presse tallene tilbage. De kan komme længere ned. Men det er en indsats, som både du og jeg skal gøre derhjemme, siger Maiken Skriver Poulsen.

Samtidig anerkender hun, at sikkerhedsforanstaltninger ofte er meget dyre - især skalsikring.

- Det er også det mest virksomme. Men de billigste løsning er at gå i gang med hækkeklipperen - og få en kop kaffe med naboen, siger hun.

____

SIKKERHEDSKONSULENTENS FEM RÅD MOD INDBRUD:

 

1 - Nabohjælp

 

Der er ingen tvivl om, at nabosamarbejde virker rigtig godt. Interagér med dine naboer og giv indtrykket af, at I holder øje med fremmede personer og biler i området. Sørg for at henvende jer til nye personer. Det kan tyvene absolut ikke lide.

 

2 - Skalsikring

  Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Kombiner nabohjælpen med en god mekanisk skal omkring din ejendom. Sørg for, at et eventuelt indbrud giver noget støj, som naboen kan reagere på, Det er et spørgsmål om gode solide døre, vinduer og ordentlige låse. For det er dér tyvene vil ind. Vi skal sørge for, at det er besværligt - og at det larmer. Så har vi gjort os selv en kæmpe tjeneste. Tyveknægte bryder sig ikke om at lave støj.

Desuden ved vi, at dobbeltlåse styrkemæssigt er meget bedre. Jo flere holdepunkter der er, og jo større indgreb der skal til, jo større styrke får døren. Det er ren fysik. Vælg et låsefabrikat, som er patenteret - så er der stadig har en vis sikkerhed for, at nøglerne ikke kan kopieres. Men i indbrudsammenhænge handler det om den mekaniske styrke i dørkarmen. Det nemmeste er at spørge låsesmede, snedkere og tømrere til råds. De ved noget om den fysiske styrke, der skal til.

 

3 - Hæk

  Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Sørg for at have en lav hæk, så naboerne kan kigge ind, når de går forbi med hunden.

 

4 - Lys

  Foto: Colourbox

Få udendørslys, så naboerne kan se, hvad der foregår ved din ejendom. Når jeg kommer gående i et villakvarter, kan jeg tydeligt se, om der er attraktivt for en tyveknægt eller ej. Høje hække, gode stisystemer og masser af mørke kroge er en tyveknægts slaraffenland.

De fleste vil nok ikke have en oplyst boldbane hele døgnet, men en sensor, som tænder og slukker under bevægelse, hjælper også naboen til at opdage, at der sker noget.

Til gengæld giver kombinationen af rigtig godt lys med meget høje hække, pludselig tyveknægte et rigtig godt arbejdsmiljø med gode lysforhold. Så lad være med det.

 

5 - Alarm

  Foto: Camilla Rønde - Ritzau Scanpix

På sidstepladsen kommer tyverialarmen. Alarmer er ikke et quickfix. De flytter primært tyvene ind over hækken til naboen. Tænk over, hvad en alarm kan. Den kan fortælle om igangværende indbrud, men den kan ikke forhindre indbrud. Du får bare en besked om, at der er indbrud.

Alarmen har selvfølgelig også en præventiv virkning, som vi rigtig meget lever på. Jeg har også selv en tyverialarm, dels fordi den er præventiv, men også fordi, at jeg har en tryghed i, at alarmen ikke kører, når jeg kommer hjem. Så ved jeg, at intet er sket. På den måde giver alarmen tryghed. Men den virker ikke direkte mod indbrudstyve.

Hvis tyveknægte vælger et sted med en tyverialarm, så skynder de sig, fordi der er usikkert, om vagten er lige rundt om hjørnet. Men det kan også være, at vagten er 40 minutter væk. Det er et lotteri. Som regel er tyven så hurtigt væk, at det er mindre vigtigt, hvor meget vagten skynder sig.

Alarmen sørger desuden for, at udbredelsen af tyveriet bliver mindst mulig. I modsætning til et hjem uden tyverialarm, hvor tyven har tid til at finde ting i alle skuffer og skabe, så vil en tyverialarm betyde, at tyven skynder sig. Han tager det allermest indlysende, og så er han væk. Man får ikke splittet sit hjem ad.

Kilde: Maiken Skriver Poulsen, sikkerhedskonsulent i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut