Familie fik sommerhus foræret – nu har det fået ny adresse

På seks weekender pillede en familie fra Gjesing Djursland et sommerhus fra 1961 ned med håndkraft - nu er de parate til at samle delene på ny.

Da tandlæge Niels Prip lavede et opslag på sin Facebookprofil, hvor han efterlyste en familie til at overtage hans gamle sommerhus kvit og frit, blev han blæst bagover af henvendelser. Også det selvom det kun var huset og ikke grunden, der var tale om.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Jeg fik simpelthen så mange henvendelser, så det var lige ved at blive for meget. Men de fleste kunne ikke løfte opgaven. Det er ikke bare at flytte et gammelt sommerhus, og man skal også have tilladelserne i orden der, hvor det skal flyttes hen, siger Niels Prip til JydskeVestkysten.


Opgaven, som mange af dem, der henvendte sig, ikke kunne magte, bestod af at flytte sommerhuset på Niels Prips grund.

Chanette Skautrup og hendes familie kunne godt magte det. Og derfor blev det deres.

- Niels Prip ringede tre gange, efter jeg havde snakket med ham første gang for at høre, om jeg var sikker på, at vi kunne klare opgaven, fortæller Chanette Skautrup, der bor i landsbyen Gjesing på Djursland, til TV 2.

Alt det, der kan bruges i familien Skautrups nye kolonihavehuse, blev taget med. Foto: Privatfoto / Chanette Skautrup
Alt det, der kan bruges i familien Skautrups nye kolonihavehuse, blev taget med. Foto: Privatfoto / Chanette Skautrup

- Hvad har vi rodet os ud i?

Sommerhuset stod ved Vejers Strand og blev i 1961 opført af Niels Prips forældre. Men Niels Prip havde andre planer med grunden, og derfor skulle selve huset have nye ejere.

Familien Skautrup ville derfor selv pille det 54 kvadratmeter store sommerhus ned bræt for bræt og søm for søm og flytte det.

- En weekend i oktober kørte vi derned og kiggede på, hvad der skulle gøres, og så begyndte vi bare at splitte det ad, siger Chanette Skautrup, der medgiver, at det ville kræve noget tid og benzin at flytte på den måde.

Chanette Skautrup fortæller, at det ville koste 10.000 kroner at leje en blokvogn, der kunne transportere huset, og derfor valgte man den anden løsning.

Venner, svigerforældre, svigerbørn og Chanette Skautrups egen familie bestående af hendes mand og to børn tog selv fat.

Chanette Skautrup har fjernet Niels Prips gamle sommerhus sammen med sin mand, Kent (på billedet). Foto: Privatfoto / Chanette Skautrup
Chanette Skautrup har fjernet Niels Prips gamle sommerhus sammen med sin mand, Kent (på billedet). Foto: Privatfoto / Chanette Skautrup

Efter seks weekender var det væk fra Niels Prips grund.

- Lige da vi startede, tænkte vi ”oh my God, hvad har vi rodet os ud i”. Men det var alligevel lidt spændende, fortæller hun.

Chanette Skautrup arbejder i et rengøringsfirma. Hendes mand, Kent Skautrup, er alt-mulig-mand i en stålvirksomhed, og sønnen er tømrer, mens datteren går i skole.

Har inviteret tidligere ejer på besøg

Så snart vejret arter sig i det nye år, er planen, at det gamle sommerhus skal blive til to nye huse fordelt på familiens tre nyerhvervede kolonihavegrunde i Grenå.

- Vi skal have to kolonihavehuse på 30 og 35 kvadratmeter. I det ene skal der være køkkenalrum, et badeværelse og et soveværelse. I det andet skal der være et par soveværelser og et badeværelse, fortæller Chanette Skautrup, der håber, at projektet begynder 1. februar.

Niels Prip har også fået en invitation til at se, hvad hans gamle sommerhus er blevet til, når kolonihaverne er blevet færdige.

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste