Fagforeninger vil have lønnen op: Der skal være råd til at købe pasta og mælk
Får danskerne ikke mere i løn, kan det blive "rigtigt varmt" ved næste års overenskomstforhandlinger, lyder det.
Når danskernes penge bliver mindre værd, skal de også have mere i løn.
Sådan lyder konklusionen fra Danmarks største fagforeninger, som tilsammen repræsenterer cirka 800.000 danske lønmodtagere.
Mandag offentliggjorde Danmarks Statistik nemlig de nyeste tal for sit forbrugerprisindeks, som viser, at priserne på varer og tjenester i marts er steget med 5,4 procent sammenlignet med sidste år.
Det er den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år. Og ifølge blandt andre Anja C. Jensen, der er formand for HK Danmark, er det derfor på sin plads med mere i lønposerne.
- Jeg synes egentlig ikke, der er så meget at rafle om. Når det bliver dyrere at fylde indkøbskurven og betale regningerne, skal lønnen selvfølgelig følge med, siger hun til TV 2.
- Det er kun rimeligt
Spørger man resten af Danmarks største fagforeninger, er svaret nærmest samstemmende.
Det viser en rundringning, som TV 2 har foretaget mandag blandt 3F, HK Danmark, FOA og Dansk Metal. Danmarks femtestørste fagforening, Danmarks Lærerforening, har dog ikke haft mulighed for at medvirke.
På mange virksomheder rundt om i landet er foråret nemlig også tiden for lokale lønforhandlinger. Og her bør arbejdsgiverne komme deres ansatte i møde.
Sådan lyder det fra blandt andre formand for Industrigruppen i 3F Mads Andersen:
- Vi har en situation, hvor der er næsten fuld beskæftigelse, og inflationen buldrer derudad. Så det er kun rimeligt, hvis virksomhederne kommer til lommerne og giver pæne lønstigninger i de lokale aftaler, siger han i et skriftligt svar.
Samtidig skal fagforeninger og arbejdsgiverforeninger næste år til forhandlingsbordet for at nå til enighed om nye overenskomster.
Her vil blandt andet FOA, som primært repræsenterer offentligt ansatte, gå efter at få danskernes realløn tilbage på niveau. Det fortæller fagbundsformand i FOA Mona Striib:
- Det er klart, at når vi ser forbrugspriserne stige, som de gør nu, så lægger vi selvfølgelig snuden i sporet på, at det skal vi have indhentet, når vi kommer til overenskomstforhandlingerne.
Dansk Metal: Høj inflation må give højere løn
Hos Dansk Metal holder formand Claus Jensen også på, at der er hårdt brug for lønstigninger. Men hvor store de skal være, har han svært ved at svare på.
- Vi snakker bare om at undgå at gå ned i realløn. Der kunne jeg godt tænke mig en krystalkugle, så jeg kunne se, hvordan reallønnen lander for hele 2022.
I sin seneste rapport for udsigterne for dansk økonomi forudser Nationalbanken nemlig i sit hovedscenarie en samlet stigning i forbrugerpriserne på 4,9 procent i år. Men der er også en risiko for priser, der stiger med helt op til 8,8 procent.
Spørger man Claus Jensen, ændrer det dog ikke på, at danskernes løn skal op.
- Arbejdsgiverne har i mange år med meget lav inflation sagt, at så kan lønningerne også holdes på et lavt niveau. Så må de også mene, at når inflationen er noget højere, må lønningerne stige noget mere, siger han.
Virksomheder står i en usikker situation
TV 2 har mandag forsøgt at få et interview med både Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Ingen af dem har dog haft mulighed for at stille op.
Men i slutningen af marts fortalte cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen til DR, at der ”på det danske arbejdsmarked ikke er nogen automatik mellem priser og løn”.
Løn forhandles nemlig på den enkelte virksomhed afhængigt af virksomhedens situation og de ansattes indsats.
- Generelt er jeg ikke bekymret for lønmodtagerens købekraft. Vi går ud af en periode, hvor deres realløn er steget 35 kvartaler i streg, og de kan godt håndtere et par kvartaler, hvor reallønnen går ned ad bakke, sagde Anders Borup Christensen til DR.
I marts pegede arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri Steen Nielsen over for Finans også på, at lønforhandlingerne er helt afhængige af den enkelte virksomhed.
Derfor opfordrede han til, at fagforeninger og erhvervsorganisationer blander sig uden om forhandlingerne.
Steen Nielsen understregede dog, at virksomhederne netop nu står i en usikker situation med krig i Europa, forsyningsvanskeligheder og stigende udgifter til energi, råvarer og komponenter.
- I sådan en usikker situation er det meget sandsynligt, at nogle virksomheder får svært ved at øge omkostningerne til løn. Men lønforhandlingerne foregår på den enkelte virksomhed og med udgangspunkt i virksomhedens egne forhold, sagde han til Finans.
Forhandlinger kan blive "rigtigt varme"
Hos de fagforeninger, TV 2 har talt med, giver man dog ikke meget for, at dansk erhvervsliv lige nu står i en usikker situation.
Selvom Anja C. Jensen fra HK Danmark opfordrer virksomhederne til at ”agere fornuftigt”, bør de nemlig ifølge hende også være bevidste om "den værdi, medarbejderne skaber".
- Jeg beder jo ikke om, at nogen skal honoreres til at købe luksusbiler eller diamantringe. Vi taler om, at der skal være råd til at købe mælk og pasta til sin familie, siger hun.
Bliver lønstigningerne ikke til noget ved de lokale lønforhandlinger, advarer flere af fagforeningerne om, at de vil blive taget med videre til næste års overenskomstforhandlinger.
Men hos Dansk Metal vil Claus Jensen dog endnu ikke gå i detaljer om hvordan.
- Vi har jo ikke tradition for, at det er der, lønnen skal hentes. Men er virksomhederne kommet ud i den vildfarelse, at de ikke mener, at der skal gives noget lokalt, må vi overveje, hvad vi så gør, siger han.
Føler HK’s medlemmer sig derimod ”snydt” ved deres egne lønforhandlinger, vil det ifølge Anja C. Jensen gå ud over overenskomstforhandlingerne.
Det vil nemlig kun gøre fagforeningens krav endnu større ved forhandlingsbordet.
- Jeg tror, det lige præcis vil være rettidig omhu, at man lige nu kigger på at sikre, at det ser fornuftigt ud. For overlader man det til overenskomstforhandlingerne, så tror jeg, at det bliver rigtigt varmt, siger hun.