Efter påske skal unge teste sig selv - sådan gør du

Danske Gymnasier er positiv over for tiltaget. Læs hvordan selvtesten skal udføres sidst i artikleninez.

Efter påske får elever mulighed for at teste sig selv for coronavirus på gymnasier, efterskoler, erhvervsskoler, VUC samt AMU-centre.

Det sker med en simpel test med en vatpind i næsen.

Næsetesten skal foretages to gange om ugen på elever, som har lov til fysisk at møde op på blandt andet gymnasier og efterskoler.

Som alternativ til den simple selvtest kan eleverne vælge at møde op til undervisning med en negativ coronatest, der maksimal er 72 timer gammel, i form af enten en lyntest eller en pcr-test.

De endelige direktiver er endnu ikke kommet fra Børne- og Undervisningsministeriet, men ministeriet har bedt gymnasierne om at finde personale, der skal supervisere de mange selvtests.

Danske Gymnasier er positiv over for tiltaget, siger næstformand Søren Hindsholm til TV 2.

- Vi er rigtig glade for, at det giver eleverne mulighederne for at komme til den fysiske undervisning, og vi er klar til at påtage os meget besvær for at få dem tilbage, lyder det.

Logistisk udfordring

Næstformanden mener, at smittede hurtigere vil kunne spottes, når alle gymnasieelever fremadrettet kan blive testet to gange om ugen på selve matriklen.

- Det bliver mere fleksibelt, og det vil samtidig øge sikkerheden. Det er mere risikofyldt, at gymnasieeleverne går derhjemme, mener Søren Hindsholm.

Den 18-årige gymnasieelev Inéz Krogh har takket ja til at udføre en generalprøve på selvtesten i Pro Medicals lokaler på TV 2 i København. Hun fortæller, at det var nemmere end forventet at udføre testen. - Jeg vil så gerne tilbage i skole, og hvis det kræver en selvtest som denne, så er det helt fint med mig, siger hun.
Den 18-årige gymnasieelev Inéz Krogh har takket ja til at udføre en generalprøve på selvtesten i Pro Medicals lokaler på TV 2 i København. Hun fortæller, at det var nemmere end forventet at udføre testen. - Jeg vil så gerne tilbage i skole, og hvis det kræver en selvtest som denne, så er det helt fint med mig, siger hun. Foto: TV 2

Men med de mange næsetests følger samtidig en stor logistisk udfordring.

For gymnasierne får ansvaret for at ansætte medarbejdere, der skal hjælpe med at supervisere eleverne, når de skal udføre en selvtest.

- Vi har meget frie hænder, og nogle vil hyre tidligere gymnasieelever, som man stoler på, ind til opgaven, siger Søren Hindsholm.

Han vurderer, at et typisk gymnasium på omkring 600 elever vil få brug for en håndfuld personer til dels at supervisere, sørge for hygiejnen i testlokalet samt indberette testresultaterne.

Inèz Krogh drypper væske fra næsen i sit testkit.
Inèz Krogh drypper væske fra næsen i sit testkit. Foto: TV 2

Skal undgå udskamning

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser man også positivt på de kommende muligheder for selvpodning.

- Det er et positivt supplement til de tests, der findes i forvejen. Så længe det ikke bliver krav om testning, men det er et valg, så er det godt, siger forkvinde Ingrid Kjærgaard til TV 2.

Hun påpeger, at der kan være flere udfordringer ved selvtests. Eksempelvis hvis en elev modtager et positivt testsvar i undervisningen.

Inèz Kroghs testsvar var negativt.
Inèz Kroghs testsvar var negativt. Foto: TV 2

- Eleverne skal kunne føle sig trygge, så den enkelte skole skal lave foranstaltninger, der hjælper eleverne, siger Ingrid Kjærgaard.

Forkvinden har tiltro til, at de forskellige skoleledelser kan finde fornuftige, lokale løsninger.

- De enkelte klasser bør snakke om, hvordan man undgår at blive udskammet. Det kræver en god dialog, for man kan blive smittet med coronavirus uden grund, mener Ingrid Kjærgaard.

1) Podepind op i begge næsebor

2) Væske ud af podepind

3) Dråber ned i testkit

4) Testresultat klar

230321 Den store åbning 19.30 Voxpop 1
Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Juli ender betydeligt varmere end normalt

60_percent

play Østjysk ulveforsker begejstret: Tre ulvehvalpe født

Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Dagens mest læste