Efter 10 dages tørke er der (måske) regn i sigte
I løbet af dagen vil der komme stedvis flere skyer, og måske kan der falde en smule regn.
Solen skinner, og tørkeindekset er på himmelflugt.
I tre uger har vi ikke fået regn af betydning, og onsdag var den fjerde knastørre dag i træk, hvor der ikke blev registreret nedbør på landsplan.
Torsdag bliver også en en dag, hvor solen vil skinne flere steder, men en svag front skal passere Danmark fra nordvest.
Frontpassagen vil i overvejende grad være præget af skyer, men der kan lokalt falde en lille smule regn. Mængderne er dog så små, at de ikke vil ændre tørkesituationen på nogen måde, og langt de fleste steder fortsætter det knastørre vejr.
Sandsynligheden for, at fronten kan give enkelte dryp, er størst i den vestlige del af landet, mens det ser helt tørt ud, når fronten bevæger sig længere østpå i landet.
Temperaturerne når som i de foregående dage op mellem 11 og 16 grader – varmest i de østlige egne. Generelt kan vi også nyde endnu en dag med rolige vindforhold, men i Nordjylland vil vinden en overgang tiltage og blive op til frisk.
De næste dage fortsætter det tørre maj-vejr, men måske kan vi få en smule regn natten til lørdag.