Dyreparker risikerer at måtte aflive dyr under coronakrisen
Dyreparker er landet mellem to stole, når det gælder hjælpepakker til erhvervslivet under coronaviruskrisen.
Zoologiske haver og dyreparker har ingen eller meget lidt nytte af regeringens hjælpepakker til erhvervslivet.
Det oplyser direktør for Kattegatcentret i Grenaa, Helle Hegelund Knudsen, der er bestyrelsesformand for foreningen Daza, som repræsenterer landets 15 største zoologiske haver og akvarier.
– Det virker, som om de er målrettet de kulturinstitutioner, hvor man kan slukke for lyset, skrue ned for varmen og gå hjem, men vi har med levende dyr at gøre og kan ikke sende vores personale hjem, for dyrene skal holdes i live, selv om vi går på nødberedskab, siger Helle Hegelund Knudsen til Kristeligt Dagblad.
Kan ikke sende personale hjem
I Østjylland kan det, udover Kattegatcentret, blandt andre få konsekvenser for eksempelvis Ree Park Safari, Munkholm Zoo og Randers Regnskov.
Som eksempel nævner Helle Hegelund Knudsen, at man hos Kattegatcentret har udgifter for to millioner kroner om måneden primært på grund af omfattende rensningsanlæg, som kræver daglig drift.
Et par af grundene til, at de økonomiske hjælpepakker ikke passer til branchen, er, at manglende entréindtægter ikke kompenseres, at driften ikke karakteriseres som fast udgift, og at kun meget lidt personale kan sendes hjem, eftersom dyrene skal fodres og passes.
Store tal
Den yderste konsekvens kan blive, at dyreparkerne må skære i deres antal af dyr.
- I yderste konsekvens må vi slå dyr ned, for nu at sige det direkte, siger Helle Hegelund Knudsen til Kristeligt Dagblad.
- Så det er ret store tal, vi taler om, og der er ingen af os, der har en høj likviditet eller noget, vi kan trække op af hatten i en situation som denne, siger hun.
