Din have sladrer om naturens krise – derfor skal du lytte

En stor del af de danske sommerfugle er forsvundet inden for de seneste cirka 50 år. Men der er stadig håb for at stoppe udviklingen.

Med et slag fra sine farverige, sarte vinger kan de danske sommerfugle tryllebinde både børn og voksne.

Et glimt af en gylden vinge bebuder, at nu er de lyser tider på vej, og vi følger ivrigt deres vej gennem haven eller skoven.

Men de seneste år har sommerfuglens rolle skiftet karakter.

I stedet er den blevet bebuder af en krise.

Da danske biologer sidste år kortlagde en meget stor del af danske planter, dyr og svampe på den såkaldte rødliste over truede arter, stod det klart: Aldrig nogensinde har så mange arter været på randen af udryddelse eller direkte uddøde i den danske natur.

Det gælder i særlig grad for sommerfuglene.

Og de mulige konsekvenser er vi kun lige begyndt at begribe.

I Danmark fandtes der engang 75 ynglende sommerfuglearter. I dag er 23 af arterne truede eller tæt på at være det. Værst ser det ud for 12 arter ud af de 75. De er helt uddøde i den danske natur. Hvorfor er det sket?

Først og fremmest ligger ansvaret hos os mennesker.

Sommerfuglenes hjem forsvinder

75 sommerfuglearter er blevet til 63, fordi naturen i Danmark er blevet overudnyttet igennem årtier.

Det fortæller biolog Jesper Erenskjold Moeslund fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience, der står for udarbejdelsen af Den Danske Rødliste.

- De sommerfuglearter, som er truede i Danmark, stiller helt specielle krav til deres levesteder, siger han.

Bøtøsskoven på Falster er et eksempel på vild natur, som Naturfonden forvalter. Området holdes lysåbnet med græssende vilde heste - til stor glæde for den sjældne sommerfugl sort ildfugl.
Bøtøsskoven på Falster er et eksempel på vild natur, som Naturfonden forvalter. Området holdes lysåbnet med græssende vilde heste - til stor glæde for den sjældne sommerfugl sort ildfugl. Foto: Naturfonden

Det er arter, som er afhængige af én eller få plantearter, der fungerer som vært for sommerfuglenes larver. Det, som måske virker som ukrudt, kan være livsgrundlaget for en art.

Mange af de planter - og dermed levesteder - er indskrænket betydeligt eller direkte ødelagt af mennesker.

Et land anlagt ned til mindste detalje

Af Danmarks cirka 4,3 millioner hektar jord er 61 procent opdyrket. Det gør landet til et af de mest intensivt dyrkede i verden.

Selvom der de seneste 200 år generelt er blevet plads til mere skov, så udgør denne naturtype i dag kun 15 procent af landet. Langt størstedelen er dog ikke beskyttet og anvendes til produktion af træ.

quote Har vi mennesker ret til at udrydde andre arter? Det, mener jeg ikke, at vi har.

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet, Københavns Universitet

Kun cirka 1 procent af landets arealet er altså “urørt” og kan betegnes som “vild natur” ifølge Den Danske Naturfond.

Og det er her, at mange sommerfugle har det bedst.

Biodiversitet
Foto: Naturfonden og Miljøstyrelsen

Biodiversitetskrisen er med andre ord opstået, fordi der er blevet mindre plads til den natur, som ikke styres af mennesker.

På 99 procent af Danmarks areal har naturen måttet vige for andre interesser. Med store konsekvenser for dyre- og planteliv.

Nogle sommerfugle klarer den

De sommerfugle, som på trods af menneskeskabte ændringer i landskabet klarer sig, er generalisterne.

En af dem er dagpåfugleøje, som de fleste kender fra haven.

Det lille orange, sorte og blå vingeslag er i stand til at bære den langt efter føde, og den lægger sine æg i havens og grøftekantens brændenælder. Det gør den særlig levedygtig.

Så heldige er mange arter bare ikke...

De klarede det ikke

På Bornholm kunne man helt frem til starten af 00’erne opleve en lille hvid sommerfugl med et vingefang på bare 3-4 centimeter.

Enghvidvingen levede i fugtige skovlysninger og boltrede sig i planterne, der voksede ved væltede træer.

Den type lysninger er blevet mere sjældne.

De er i stigende grad blevet plantet til og drænet til produktionsskov, hvor lysningerne er uønskede. De kan nemlig gå ud over træernes ensartethed.

I dag er sommerfuglen uddød i Danmark.

Svalehalen var en yndling for biologer.

Dens dramatiske gule og blå farver og vingespidserne, der lignede svalehaler, gjorde den nem at spotte i den danske natur.

I dag skal man være overordentlig heldig for at nyde synet af sommerfuglen herhjemme. Kun få strejfere fra Sverige eller Tyskland lægger vejen forbi.

I Danmark er den erklæret uddød, fordi den eng- og moseplante, som den var afhængig af, er blevet mindre og mindre almindelig.

For størstedelen af de uddøde sommerfugle gælder det, at de er forsvundet i Danmark, men stadig findes uden for landets grænser.

For mnemosyne er det anderledes.

Den hvide sommerfugl trivedes i gamle skove, hvor der var plads og lys til, at der kunne vokse mange nektarrige blomster.

Den danske underart fandtes - af alle steder i hele verden - kun i Jægerspris Nordskov, da den i 1960 blev fredet.

Men allerede året efter fredningen blev dens levesteder plantet til med rødgran.

Det kostede den sidste bestand livet. Dermed er den tabt for altid.

Mennesket bestemmer dyrenes skæbne

Med de 12 regionalt uddøde sommerfugle kommer det samlede antal registrerede uddøde insekter i Danmark op på 180. Det tal kan reelt været højere, da kun en tredjedel af insekterne er blevet vurderet.

Samtidig er biomassen - altså den samlede mængde af insekter i Danmark - gået 74 procent tilbage på under tre årtier.

quote For de fleste sommerfuglearter kan vi formentlig stadig vende udviklingen.

Jesper Erenskjold Moeslund, forsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hvorfor er det overhovedet bekymrende, kan man spørge. Kan vi i Danmark ikke leve fint uden 75 sommerfuglearter?

Jo, det kan vi nok, lyder svaret fra professor i biodiversitet ved Københavns Universitet Carsten Rahbek.

- Men man kan spørge sig selv: Har vi mennesker ret til at udrydde andre arter? Det, mener jeg ikke, at vi har. Sommerfuglene er et billede på, at vi får en fattigere natur, siger han.

Hammer Bakker er et af de sidste levesteder for sommerfuglen brun pletvinge, som er truet. Naturen er her blevet genoprettet, så der kan vokse vilde planter som lancetvejbred, kohvede og ærenpris.
Hammer Bakker er et af de sidste levesteder for sommerfuglen brun pletvinge, som er truet. Naturen er her blevet genoprettet, så der kan vokse vilde planter som lancetvejbred, kohvede og ærenpris. Foto: Naturfonden

Som det er nu, er det reelt set den menneskelige påvirkning, der er skyld i sommerfuglenes uddøen - og den masseuddøen af dyr og planter, man ser på hele jorden.

Dét er den biodiversitetskrise, som vi skal være bekymrede for, understreger professoren.

Risiko for pandemier

Globalt set kan rovdriften på naturen nemlig få store konsekvenser, mener Carsten Rahbek og flere internationale forskere.

Coronavirus, som er opstået i naturen, er et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Dette har intet at gøre med nedgangen og uddøen af sommerfugle i Danmark, slår professoren fast.

Men i lyset af den globale biodiversitetskrise, vi befinder os i, er risikoen for, at sygdomme vandrer fra naturen til mennesker - og måske bliver en ny epidemi eller pandemi - stigende, lyder det blandt andet fra FN’s biodiversitetspanel IPBES.

- Når biodiversiteten går tilbage, så er det udtryk for et tab af levesteder og økosystemer. I et globalt perspektiv er det også nogle af risikofaktorerne for pandemier, siger Carsten Rahbek.

De fleste sygdomme kommer fra pattedyr og fugle, men insekterne spiller også en rolle i fødekæderne. De er med til at opretholde velfungerende økosystemer.

Den menneskelige ødelæggelse af naturen truer dermed både sommerfuglene og folkesundheden.

Professoren understreger, at der ingen årsagssammenhæng er mellem de to. Den eneste sammenhæng er, at nogle af de samme værktøjer, der kan redde sommerfuglen, også kan mindske risikoen for nye sygdomsudbrud globalt set.

Førstehjælp til naturen

Naturen skal have mere plads og have lov at udfolde sig frit, hvis den skal genoprettes til fordel for biodiversiteten.

Sådan lyder konklusionen fra både forsker Jesper Erenskjold Moeslund og professor Carsten Rahbek.

I den sammenhæng er Danmark og de danske sommerfugle naturligvis en uendelig lille komponent i et stort globalt system.

Men det smukke bevingede insekt viser også, at udviklingen kan vendes med de rette indsatser. Og det skaber håb.

Den sortplettede blåfugl er en kritisk truet sommerfugleart i Danmark.

Engang fandtes den omkring 40 steder i Danmark. I dag lever er populationen begrænset til et kalkoverdrev på Møn.

Ligesom flere andre sommerfuglearter er dens levesteder blevet beplantet, opdyrket eller omlagt til sommerhusområder.

- Der skal en helhjertet indsats til for generelt at vende tilbagegangen for de truede arter. Den indsats handler om at genskabe store sammenhængende områder med de naturlige dynamikker, der ville indfinde sig, hvis naturen selv fik lov, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Det fugtige miljø ved Hals Mose i Nordjylland er ved at blive genoprettet, så det igen bliver det perfekte levested for den sjældne sommerfugl bølleblåfugl.
Det fugtige miljø ved Hals Mose i Nordjylland er ved at blive genoprettet, så det igen bliver det perfekte levested for den sjældne sommerfugl bølleblåfugl. Foto: Jesper Edvardsen / Naturfonden

Han peger på, at træerne skal have lov at blive gamle og dø af sig selv og at der skal være store græssende dyr, som også tidligere i Danmarkshistorien har sikret, at skovlysningerne blev holdt åbne.

Derudover skal moser og vandløb have lov at udvikle sig naturligt uden menneskelig indblanding og dræning.

- For de fleste sommerfuglearter kan vi formentlig stadig vende udviklingen, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Naturen har brug for opbakning

Indsatserne er afhængige af politisk vilje og befolkningens opbakning, slår Carsten Rahbek fast.

Mere natur kræver mindre af noget andet. Det betyder, at vi skal begynde at se naturen mindre som en ressource, vi bruger, og mere som en værdi i sig selv.

Hammer bakker er et yndet sted for naturinteresserede. I 1800-tallet var Danmark nede på 2-3 procent skov, men de sidste 200 år er dette areal udvidet. Meget er dog stadig skov til træproduktion, som kun meget sjældent udgør egnede levesteder for truede arter - i modsætning til den urørte skov.
Hammer bakker er et yndet sted for naturinteresserede. I 1800-tallet var Danmark nede på 2-3 procent skov, men de sidste 200 år er dette areal udvidet. Meget er dog stadig skov til træproduktion, som kun meget sjældent udgør egnede levesteder for truede arter - i modsætning til den urørte skov. Foto: Jesper Edvardsen / Naturfonden

Opbakningen oplever han dog, at der er blevet mere af.

- Vi er nødt til at forholde os til, om vi synes, at det er et tab, at størstedelen af vores sommerfugle er drastisk reduceret, og at der nærmest ikke er noget vild natur. Spørger man ud i den brede befolkning, så ja, det er trist, siger han.

Dermed kan Danmark være med til gå forrest mod en verden med større biodiversitet.

Se dokumentaren ‘Da insekterne forsvandt’ torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Hele uge 20 sætter TV 2 fokus på biodiversitet under overskriften 'Danmark redder jord'. Søndag sendes det store indsamlingsshow, hvor danskerne har mulighed for at bidrage til, at mere natur bliver fredet i Danmark.