Derfor fik årets kraftigste storm intet navn
Kun syd for grænsen fik søndagens storm et navn – i Danmark forbliver den navnløs.
En af de kraftigste storme i mere end et år gik søndag hen over Danmark, men i modsætning til tidligere storme fik denne storm ikke noget navn.
Og det kommer den heller ikke til at få. Det fortæller meteorolog ved TV 2 Vejret Anders Brandt.
Storme navngives i Danmark, når DMI eller et af de tilsvarende meteorologiske institutter fra Sverige eller Norge varsler dem på forhånd. Det var ikke tilfældet med stormen søndag. Og der er ikke tradition for at navngive storme, når først de har lagt sig igen.
I løbet af søndag blev der målt middelvind af stormstyrke to steder.
Der var på forhånd varslet vindstød af stærk stormstyrke af både DMI og TV 2 Vejret, og det viste det sig endda at være til den beskedne side, da der blev målt vindstød af helt op til orkanstyrke i løbet af dagen.
De enkelte vindstød kan være kraftigere end middelvinden, men det er middelvinden, der definerer, at der er tale om storm.
Kraftigste storm siden Knud
Stormen søndag er trods det manglende navn berettiget til at komme på DMI's stormliste, hvor den opfylder kravene til en lille lokal klasse-1-storm.
Den er på linje med tidligere navngivne storme som Alfrida, Johanne, Knud og Ingolf.
Danmark er ikke blevet ramt af en så kraftig storm, siden Knud gik ind over landet sidste år. Og ser vi på de enkelte vindstød, er de ikke set kraftigere siden Ingolf i 2017.
Stormen ramte kun Danmark og Tyskland, og tyskerne gav den faktisk et navn. Det adopterer man normalt bare ikke heroppe hos os.
Syd for grænsen blev stormen døbt Wilfried.
