Danskerne vil bruge deres feriepenge på boligen, men håndværkerne har ikke tid
Coronakrisen har ikke påvirket håndværkerbranchen negativt, tværtimod. Landet over lyder meldingen: Propfyldte ordrebøger og flere måneders ventetid.
Et funktionelt køkken, nymalede værelser og en flot træterrasse. Drømmene er mange og planerne store, når danskerne får udbetalt deres feriepenge.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, er boligforbedringer nemlig det, der står højest på listen hos dem, der vælger at få udbetalt deres feriepenge, og som ønsker at forbruge dem.
Læs også
Man kan dog ende med en lang næse, hvis man ikke er den fødte handyman. Ordrebøgerne hos landets håndværkere er nemlig fyldte, og det betyder flere måneders ventetid på helt almindelige projekter.
- Vi har virkelig travlt. Der er dobbelt så lang ventetid på alle ordrer end normalt. Pt. er der eksempelvis et halvt års ventetid på at få lagt nyt tag, siger Nicolai Lindgaard Møller, som ejer tømmervirksomheden Nimo Byg i Hadsten, til TV 2 onsdag.
Corona er forklaringen
Der er ingen tvivl om, at travlheden i håndværkerbranchen skyldes coronasituationen, mener Maria Carlsen, som er kommunikationschef i formidlingsvirksomheden 3byggetilbud, der har 1400 håndværkere tilknyttet.
Siden foråret, hvor coronakrisen for alvor indtraf, har 3Byggetilbud modtaget cirka 50 procent flere ordrer sammenlignet med sidste år, fortæller Maria Carlsen.
Det er alt fra vinduesudskiftninger til store badeværelsesrenoveringer, som håndværkerne bliver hyret til.
At corona er forklaring, bakker Ann Lehmann Erichsen op om.
- Danskerne har været meget hjemme på grund af coronasituationen. Her har de fået set sig om og naturligt tænkt: ”Vi trænger da til et nyt køkken” eller ”de vægge skal da males snart”, siger hun.
TV 2 har været i kontakt med flere håndværkere, blandt andet en murer, en maler om en tømrer. Alle beretter om øget travlhed siden foråret og flere måneders ventetid.
Feriepengene er ekstra boost
Hos 3Byggetilbud forventer man, at travlheden vil fortsætte og desuden stige yderligere, når danskerne får deres feriepenge.
- Så snart det overhovedet kom på tale, at danskerne kunne få deres indefrosne feriepenge udbetalt, mærkede vi efterspørgslen stige.
Det seneste døgn har en million danskere søgt om at få udbetalt deres feriepenge, og over 20 milliarder kroner er sendt til udbetaling, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen er forventningen, at cirka 80 procent af danskerne vil søge. Af dem forventer hun, at knap 60 procent vil sætte pengene af til forbrug.
Hun er heller ikke i tvivl om, at feriepengene kommer til at forstærke den effekt, der allerede ses i håndværkerbranchen.
Kan ikke bruge penge på rejser
Hvis corona ikke var en faktor, og danskerne frit kunne vælge, hvad de ville bruge deres penge på, er det dog ikke sikkert, boligforbedringer ville ligge så højt på listen.
En måling foretaget af Megafon for TV 2 i juni viste, at knap 30 procent af danskerne havde planer om at bruge deres feriemidler på rejser og oplevelser.
De områder er dog fortsat ramt af stramme restriktioner. Eksempelvis skal barer og restauranter lukke senest klokken 22 landet over, og myndighederne fraråder fortsat rejser til en lang række lande.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen tvinger det de ellers eventyrlystne danskere til at tænke i andre baner.
Skævvridning i brancher
Udover håndværkerbranchen er det ikke mange brancher, der kan bryste sig med at have oplevet vækst under coronakrisen.
Særligt den danske oplevelsesindustri lider, og fire ud af ti jobs tabt under coronakrisen er registreret i hotel- og restaurationsbranchen.
Læs også
Derfor ærgrer det også Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, at der ikke er udsigt til, at danskerne vil bruge deres feriepenge i disse brancher.
- Jeg frygter klart, at det vil skabe en yderligere skævvridning. Det er en frygtelig masse penge, der er på vej ud til danskerne, og det er bestemt ikke hotel- og restaurationsbranchen, der får fuld valuta af dem.
Tore Stramer mener, at man med fordel fra politisk hold kan give danskerne en gulerod, så de motiveres til at lægge flere penge i de hårdest ramte brancher frem for eksempelvis at bruge pengene på boligprojekter.