Chokskifte: Sportschef siger op i AGF - skifter til FCK

AGF's sportschef Peter Christiansen er suspenderet med øjeblikkelig virkning efter at have indgivet sin opsigelse for i stedet at skifte til ligarivalerne fra FC København.

FC København har fundet sin nye sportslige leder hos en Superligarival.

Peter Christiansen har opsagt sin stilling som sportschef i AGF og underskrevet en aftale med FC København, som senest træder i kraft til april.

- Vi er meget ærgerlige over, at Peter Christiansen har valgt at stoppe i AGF. Han har haft stor betydning for den sportslige fremgang, vi har oplevet de seneste år, og jeg vil gerne takke ham for den store indsats, han har ydet for AGF, siger Lars Fournais, der er

bestyrelsesformand i AGF.

Klubbens administrerende direktør, Jacob Nielsen, overtager opgaverne, indtil AGF har fundet en ny sportschef.

AGF har samtidig valgt at suspendere Peter Christiansen.

Inden ansættelsen i AGF var Peter Christiansen tidligere ansat i Randers FC først som cheftalentspejder og senere som sportschef
Inden ansættelsen i AGF var Peter Christiansen tidligere ansat i Randers FC først som cheftalentspejder og senere som sportschef Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stor succes i AGF

Som aktiv spiller nåede Peter Christiansen at repræsentere FC København.

Han kom til AGF i 2015 som chefscout, men blev i 2017 forfremmet til sportschef i klubben.

Succesen er ikke til at tage fejl af, da AGF i sidste sæson vandt bronze - den første medalje i 23 år.

- Vi er overbeviste om, at han har de rette redskaber i den situation, vi befinder os i, og til den fremtid, vi går i møde, siger William Kvist, der er midlertidig sportslig leder i FCK.

- PC har med stor succes bidraget til at løfte først Randers FC og siden AGF sportsligt, og han kommer med stor erfaring og indsigt i dansk og skandinavisk fodbold og har vist en stor evne til at identificere dygtige spillere.

Ståle Solbakken blev fyret som FCK-manager tidligere på sæsonen, og indtil nu har William Kvist varetaget det sportslige ansvar midlertidigt.

Inden ansættelsen af en sportschef hentede klubben Jess Thorup ind som cheftræner.

- Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring at komme til en klub som FCK med den historie og de forventninger, der følger med, siger Peter Christiansen.

- Jeg vil gå ydmygt til opgaven, og jeg ser frem til i samarbejde med Jess Thorup og de dygtige mennesker omkring holdet at udvikle klubben og få FCK tilbage til toppen.

Peter Christiansen spillede i sin aktive karriere i forsvaret. Han nåede 120 kampe for FCK og var med til at vinder 3 mesterskaber.

regionshospital silkeborg

Patienter og personale evakueret på sygehus efter anmeldelse om røg

Thomas Pedersen

Før lavede Thomas guidede gåture: Nu bliver han forpustet af at gå ud i sit køkken

Lige nu
Moderna-vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Fem danskere er nu færdigvaccineret mod corona

20210107-113242-L-1920x1054we

Vinterens koldeste nat og morgen: Mere end 10 graders frost

Fængselsmuseet Fængslet

Folk stod i kø for at komme i Fængslet

Else Jensen coronavaccination Plejehjemmet Ankersgade første vaccine

Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag