Bliver anden corona-bølge værre?

Covid-19 har skabt den største, globale krise siden 2. Verdenskrig. Kan vi forvente, at den vender tilbage i en mere ondsindet form til efteråret?

Den Spanske Syge i 1918-19 og corona-pandemien, som hærger lige nu, har visse ligheder. Men vil coronaens udvikling følge samme mønster som for hundrede år siden, hvor anden sygdomsbølge var værst? Foto: Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik

I samarbejde med tv2.dk

Op mod 50 millioner mennesker mistede livet på verdensplan under Den Spanske Syge i 1918-19.

Et halvt århundrede senere tog Hongkong-influenzaen livet af omkring en million mennesker.

Fælles for de to influenza-pandemier var, at anden sygdomsbølge, som ramte i efteråret og vinteren, var langt værre end det første udbrud i foråret.

Det samme gjaldt svineinfluenzaen H1N1 i 2009-10, som dog var mindre dødbringende med et tab på 200.000 menneskeliv.

Læs også De er hospitalets hemmelige helte - og de kan ikke undværes

Men spørgsmålet er, hvor stor sandsynligheden er for, at dette mønster vil gentage sig med den nye coronavirus SARS CoV-2?

For til forskel fra de tidligere pandemier, vi har set gennem historien, er der denne gang ikke tale om en influenzavirus, men en coronavirus. Og ingen ved med sikkerhed, hvordan den vil opføre sig.

Erfaringen fra Den Spanske Syge

Da Den Spanske Syge slog ned i Danmark 9. juli 1918, virkede den umiddelbart ret harmløs.

Den lignede en helt almindelig influenza-epidemi bortset fra det usædvanlige i, at første udbrud skete i højsommeren og derfor kom som en overraskelse.

De fleste fik lettere symptomer som lidt feber, snue, ondt i halsen og ømhed i kroppen. Kun et mindre antal af ældre og svagelige borgere blev så syge, at de døde af det.

Den Spanske Syge hærgede i Danmark for hundrede år siden og gik i sin anden bølge hårdest ud over unge og raske mænd. Foto: Foto: Ritzau Scanpix

Men i løbet af efteråret ramte den anden sygdomsbølge. Nu var dødeligheden næsten femdoblet, og denne gang var det fortrinsvist yngre, ellers sunde mænd, det gik ud over.

Når influenza bliver til dødelig epidemi

Normalt viser influenza sig som en forholdsvis harmløs, sæsonbetonet epidemi.Men indimellem forårsager en helt ny influenzavirus en verdensomspændende epidemi, kaldet en pandemi.

Det kan få alvorlige konsekvenser, da størstedelen af befolkningen vil være modtagelige. Den Spanske Syge i 1918-19 stammede fra et nyt influenzavirus A H1N1, der sandsynligvis blev overført fra fugle og ramte unge mennesker særligt hårdt.

Den ny coronavirus, som vi ser netop nu, er ikke en influenzavirus, men stammer på samme måde fra et dyr. Man ved ikke, hvordan den vil udvikle sig.

Kilde: Statens Serum Institut

Feber og tør hoste udviklede sig for millioner verden over til lungebetændelse, åndedrætsbesvær og organsvigt i den mest dødbringende epidemi, der nogensinde har ramt verden.

I Danmark alene mistede 14.000 livet i løbet af Den Spanske Syges hærgen gennem tre bølger, hvor den anden var den værste, og den sidste var næstværst.

Coronavirus er mere smitsom

Da verden aldrig tidligere har set en coronavirus-pandemi, er der heller ingen, der kan forudsige, hvordan den vil forløbe, og om den vil vende tilbage med en anden bølge til efteråret.

- Vi ved slet ikke nok om den ny coronavirus endnu. Blandt andet ved vi ikke, om den har en sæsonvariation på samme måde som influenzaen, der kommer om vinteren og går om sommeren, siger Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet, til TV 2 og fortsætter:

- Så derfor er det heller ikke til at sige, om der vil komme en anden bølge, som vi kender det fra influenza.

Læs også Færre går til lægen: Nu opsøger Henrik selv sine kendte patienter

En almindelig influenza-epidemi rammer i første smittebølge typisk mellem fem og 10 procent af befolkningen, mens en influenza-pandemi når op på mellem 10 og 30 procent.

Og da coronavirussen er mindst dobbelt så smitsom som almindelig influenzavirus - ifølge opgørelser fra den kinesiske Hubei-provins, hvor det oprindelige udbrud fandt sted, smitter hver coronainficeret person i gennemsnit 2,5 andre, mens smitteraten ved en almindelig sæsoninfluenza ligger på 1,1 - vil den lynhurtigt kunne brede sig i samfundet, hvis der ikke gribes ind.

Desuden er dødeligheden ved covid-19 seks gange højere end ved en almindelig sæsoninfluenza, målt på verdensplan.

Vil coronavirus mutere?

Influenzavirus er kendt for at mutere, og i nogle tilfælde kan den vende tilbage i en ny form, så den kan snyde menneskets immunforsvar og smitte endnu engang.

Ligesom influenzavirus er også coronavirussen i stand til at mutere, og derfor er der i teorien en risiko for, at den kan ændre sig i en farligere retning for mennesker.

Den hesteskonæsede flagermus - rhinolophus affinis - er et af de dyr, som kan have overført den ny coronavirus SARS CoV-2 til mennesker. Ofte vil virus, der stammer fra dyr, mutere voldsomt ved Foto: Foto: Ritzau Scanpix

Men ifølge forskerne er det ikke særligt sandsynligt. Coronavirussen er nemlig helt afhængig af at opholde sig i en levende organisme for selv at kunne overleve. Derfor har den ikke interesse i at slå sit nye "værtsdyr", mennesket, ihjel.

- Generelt sker der det ved et værtshop fra dyr til menneske, at virus går fra først at være meget patogen (dødelig, red.) til at blive mindre patogen. Så det er ikke dér, vi skal bekymre os mest, siger Søren Riis Paludan og tilføjer:

- Vi skal derimod være bekymrede for den udgave af covid-19, som vi ser lige nu, og hvor mange ældre mennesker bliver alvorligt syge.

Læs også Få det fulde overblik: Status på værnemidler i region og kommuner

Epidemiforsker: - Vi får én lang bølge på et halvt til et helt år

Ifølge lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, Viggo Andreasen, er det en stor misforståelse at tro, at corona-epidemien først vender tilbage til efteråret.

Selvom regeringen nu lufter muligheden for, at samfundet langsomt kan begynde at åbne op igen efter påske, vil epidemien fortsætte uændret med lidt større styrke, end den vi ser nu. For det er nemlig planen, siger han.

- Strategien går jo netop ud på, at vi vil undgå en kæmpestor epidemi, som overmander sundhedsvæsnet. Når statsministeren taler om at lempe på restriktionerne, er det med henblik på at skabe en langsom epidemi, hvor sundhedsvæsnet kan følge med, lyder det fra Viggo Andreasen.

Han forudser, at epidemiens "flade, blå kurve" kommer til at strække sig over minimum et halvt til et helt år.

Ved at fastholde de forebyggende tiltag, hvor borgerne blandt andet sørger for at holde afstand til hinanden, og de syge går i karantæne, kan vi lykkes med at forlænge den flade, blå smittekurve i et halvt til et helt år. Gennem den periode vil mellem 40 og 60 procent af befolkningen have haft en coronavirusinfektion og dermed være immune, mener epidemiforsker Viggo Andreasen. Foto: TV 2 Grafik

- Man kan lave et hurtigt regnestykke: På sygehusene har vi 500 intensivpladser til patienter, der er kritisk syge af covid-19. Hvis vi går ud fra, at omkring 10.000 danskere vil blive ramt af den alvorligste grad af sygdommen, og at de i gennemsnit er indlagt i tre uger, giver det i alt 60 uger med fyldte intensivafdelinger, siger epidemiforskeren.

De 10.000 alvorlige tilfælde svarer til, at mellem 40 og 60 procent af befolkningen i løbet af denne periode vil nå at blive smittet med coronavirus og dermed forhåbentlig opnå immunitet over for covid-19, så de kan modstå fremtidige vangreb af virussen.

Efter det forløb vil vi have opnået flok-immunitet i Danmark, og sygdommen vil ikke længere forekomme i store epidemier, lyder det.

Læs også Gravid under corona-krisen? Sådan bør du forholde dig