Betjenten, der sparkede døren ind, blev hans redning – nu hjælper han andre
Syv ud af ti voldsudøvere i behandling har selv oplevet vold i hjemmet ifølge Bryd Tavsheden.
11-årige Sebastian Bune befandt sig igen midt i et af sin mors og stedfars skænderier.
Noget han før havde oplevet udvikle sig til vold. Nogle gange gik det også udover ham selv.
Men denne gang gik det anderledes.
Pludselig blev døren sparket op af en kvindelig betjent, husker han.
Med sin lommelygte i hånden fandt hun frem til Sebastian Bune og hans seksårige lillebror og bragte dem i sikkerhed.
Den voldsomme oplevelse har på mange måder præget hans liv, men i dag ser 37-årige Sebastian Bune tilbage på episoden som et vendepunkt.
- For mig var det enormt stærkt at se en kvinde træde så stærkt i karakter over for en voldelig mand, og det blev et stærkt billede på, hvad man kan gøre for at hjælpe sin næste, fortæller han.
Sebastian Bune har siden gjort det til sin mærkesag at tale højt om sin barndom, der foregik i flere boligblokke rundt omkring i Aarhus.
Det gør han for at vise andre, at man kan bryde med sin sociale arv, hvis man får hjælp, inden det er for sent, siger han i 'Go' morgen Danmark'.
Handler om samarbejde
Sebastian Bunes historie er desværre ikke den eneste af sin slags.
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd oplever hvert sjette barn vold i hjemmet, og tal fra organisationen Bryd Tavsheden viser, at syv ud af ti voldsudøvere i behandling selv har været udsat for vold i opvæksten.
Det er et problem, der skal gøres noget ved, mener Isabella Wedendahl, der er generalsekretær for Bryd Tavsheden – en organisation, der arbejder aktivt med at nedbryde tabuet og tavsheden omkring vold i hjemmet.
- De drenge skal hjælpes, og vi skal have fat i dem meget tidligere, hvis vi vil den vold til livs, som også bliver rigtig grim sidenhen og også kan føre til partnervold og partnerdrab, siger hun.
Undersøgelse om fysisk og psykisk vold
35 procent har oplevet en eller anden form for vold i nære relationer som barn eller ung.
Kvinder har oplevet mere vold (41 procent) end mænd (30 procent) som barn.
Som barn eller ung er kvinder overrepræsenterede ved kærestevold, hvorimod mænd er overrepræsenterede som børn, når vi taler vold fra nære familiemedlemmer.
Mændene har som børn været væsentlig dårligere til at tale med nogen, om den vold de oplevede. Undersøgelsen viser, at 51 procent af kvinderne har talt med en ven eller veninde, om den vold de oplevede som barn. Det samme gælder for kun 38 procent af mændene.
For 31 procent af mændene udsat for vold som barn gælder det, at de aldrig har fortalt det til nogen. For kvinderne er tallet 20 procent.
Undersøgelsen består af 1035 gennemførte online interviews.
Kilde: Kantar Public/Gallup Bus om Fysisk og Psykisk Vold.
En ny undersøgelse fra Kantar Public for Bryd Tavsheden viser, at mænd i væsentligt lavere grad end kvinder taler med nogen om deres oplevelser med vold i barndommen.
Derfor er det vigtigt, at mænd som Sebastian Bune står frem med deres historier, mener Isabella Wedendahl.
Volden følger efter
Sebastian Rune husker sin barndom som præget af stoffer og talrige skift i både skole og morens partnere.
I alt er Sebastian Rune flyttet cirka 20 gange. Seks gange har han skiftet skole, og det var hårdt at skulle fortælle sin historie igen og starte forfra hver gang, siger han.
Og volden, han blev udsat for som barn, har både påvirket hans liv som ung og senere som voksen, fortæller han:
- Jeg er hele tiden i alarmberedskab. Hvis jeg er i byen, eller der er optakt til ballade, så går jeg i "fight eller flight-mode".
Sebastian Bune lægger vægt på, at det har været en trinvis proces at nå til der, hvor han er nu.
Hans hustru, der kommer fra en helt anden type familie, end han gør, har haft en stor indflydelse på hans liv, fortæller han:
- Jeg kunne se helt andre familieforhold i hendes familie, da vi mødte hinanden som 17-18-årige, og der begyndte noget at dæmre, og endnu mere da vi fik vores første barn.
Derudover var det skelsættende for ham at blive far. Fordi han kunne spejle sig i sin egen søn og visualisere sig selv som lille i nogle af de situationer og omgivelser, der definerede hans barndom, forklarer Sebastian Bune.
Der kan gøres mere
Sønnens fødsel og mødet med hustruen har ifølge Sebastian Bune været vigtige skridt på vejen mod at få bearbejdet det, der skete for ham som barn og at få talt højt om sine oplevelser.
Sebastian Bune har oplevet, at det har været svært at tale højt om sin historie.
Derfor forstår han godt, at det kan være svært for andre drenge og mænd at tage den samme snak.
Især hvis drengene ikke genkender sig selv i den offentlige debat, mener han.
- Det kan være utrolig svært, hvis man ikke ser det billede i nationale kampagner. Det er blandt andet også noget, undersøgelsen kommer ind på: Hvordan er det, at de her drenge føler sig genkendt, hvis de overhovedet gør det? lyder det fra ham.
Og selvom Sebastian Bune i dag har fundet roen i familielivet, så er hans budskab klart.
- Der skal være nogle vigtige indsatser både i barndommen, men også når man bliver far, for det kan være retraumatiserende, siger han.