AU-ekspert: De stigende priser kan skabe politisk ustabilitet
Når reallønnen falder, stiger befolkningens grad af usikkerhed og mistillid. Det lærte vi af finanskrisen.
Reallønnen falder nu så meget, at den når under niveauet fra finanskrisen, og vi er for alvor ved at vænne os til en ny økonomisk virkelighed.
Selvom det skaber problemer nok i sig selv hos både virksomheder og private, advarer eksperter nu om en anden afledt effekt, krisen kan medføre.
Vi kan nemlig stå over for flere år med stigende mistillid i samfundet og politisk populisme, der buldrer.
Det siger Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og Martin Vinæs Larsen, lektor ved samme institut.
- Vi ved fra historiske analyser, at reallønsnedgang er noget, der virkelig kan skubbe til den overordnede politiske ustabilitet i et land, siger Michael Bang Petersen til TV 2.
Udfordringen er ifølge professoren, at ustabiliteten kommer i en krisetid, hvor vi har allermest brug for det modsatte: et effektivt politisk system til at klare os igennem.
Kan drive mistillid frem
Vi har hørt det i månedsvis. Købekraften i samfundet falder, og vores penge bliver mindre og mindre værd.
Reallønnen styrtdykker således i en fart, så den nu har nået et niveau, der ligger betydeligt under niveauet fra finanskrisen.
Og skal man tro den seneste prognose for næste års økonomi fra Nationalbanken, tyder det på, at den tårnhøje inflation fortsætter et godt stykke ind i næste år.
Vi skal altså frem til år 2024, før de økonomiske effekter af især krigen i Ukraine aftager.
Når det bliver sværere at betale regninger, og husholdningsbudgetterne strammer til, skaber det en følelse af usikkerhed i befolkningen, der kan blive særdeles afgørende helt op til ti år frem i tiden, vurderer Michael Bang Petersen:
- Forskning fra både Danmark og udlandet viser, at oplevelsen af reallønsnedgang giver en følelse af tabt social status og marginalisering i samfundet, og det er noget, der kan drive politisk mistillid frem i lyset.
Det samme skete i årene efter finanskrisen, hvor tilliden til politikerne i Danmark led et stort knæk efter ellers at have nået et højdepunkt ved folketingsvalget i 2007, siger Michael Bang Petersen.
Ifølge professoren er tillid afgørende for, at vi kan komme godt igennem den nuværende energikrise, klimakrise og fortsatte pandemi – for ikke at tale om de kriser, der måtte komme.
- Af coronakrisen har vi lært, at de lande med den største grad af tillid er dem, der klarede sig bedst. Hvis der opstår mistillid til systemet, begynder politikernes effektivitet at dale, siger han.
Gør det sværere at lave politik
Det bliver sværere for politikerne at løse kriser, hvis graden af mistillid er høj, fordi befolkningen i en sådan situation vil vende sig mod yderfløjspartierne.
Det forklarer lektor Martin Vinæs Larsen.
- Vi ved, at den økonomiske situation og opbakningen til den siddende regering hænger sammen. Vi ved også, at vælgerne har en tendens til at læne sig mod mere ekstreme partier, hvis de ikke længere har tillid til regeringen, siger han til TV 2.
Med "mere ekstreme partier" mener han partier, der "fører politik på en anden måde" eller eksempelvis har politiske ledere "med utraditionelle baggrunde".
Det giver ifølge Martin Vinæs Larsen et pres i Folketinget for at levere mere radikale løsninger på problemerne, og det bliver sværere at lande politiske aftaler.
Også i resten af verden er der eksempler på, at populistiske partier og politikere har opnået stor fremgang i krisetider.
Det gælder for eksempel for den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som amerikanske eksperter peger på fik vind i sejlene i kølvandet på finanskrisen, eller Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi, som kom til magten i 2008 i lyset af krisen.
Er du bekymret for, om vi kommer til at se en splittelse i Danmark, som vi for eksempel har set i andre lande som USA?
- Nej, altså demokratiet skal nok bestå. Men med de udfordringer, vi står over for lige nu, bliver det svært at finde fornuftige løsninger for politikerne, siger Martin Vinæs Larsen og fortsætter:
- Der findes dog flere historiske eksempler på kriser, hvor Danmark som en lille økonomi burde have været fuldstændig prisgivet, men hvor vi alligevel har formået at komme godt over på den anden side.