70 år uden dobbelt-a – bolle-å fylder rundt
Å’et blev blandt andet indført for at tage afstand fra tyskerne efter anden verdenskrig
Danmarks yngste bogstav runder et skarpt hjørne.
Mens æ og ø har været brugt, siden det danske skriftsprog i 1100-tallet skiftede fra runer til det latinske alfabet, er å’et en langt yngre herre - eller dame om man vil.
Torsdag kan det fejre sin 70-aars fødselsdag.
Læs også
Ville tage afstand fra Tyskland
Bolle-å’et blev først officielt optaget som del af det danske alfabet den 22. marts 1948, tre år efter anden verdenskrig.
Det skete med en reform, der ogsaa satte punktum for at skrive navneord med stort begyndelsesbogstav.
Begge dele var bevægelser væk fra det tyske sprog, og med timingen in mente kunne man fristes til at tro, at det har været en del af bevæggrunden.
Det er dog kun en del af sandheden, fortæller Jørgen Nørby Jensen, der er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn.
- Baade indførelsen af bolle-å og de smaa begyndelsesbogstaver i navneordene var blevet diskuteret siden 1700-tallet og var som saadan ikke noget nyt paafund. Men ved at skifte til bolle-å og skrive navneordene med smaa bogstaver kunne man paa én gang lægge afstand til Tyskland, hvor navneordene jo skrives med store begyndelsesbogstaver, og rent retskrivningsmæssigt komme tættere paa svensk og norsk.
- Argumenterne for at afskaffe de store begyndelsesbogstaver i navneordene og for at indføre bolle-å’et som erstatning for dobbelt-a var altsaa baade antityske og pronordiske, siger seniorkonsulenten.
Læs også
200 aars diskussioner
Det er altsaa kun officielt i Danmark, at dagens fødselar fylder 70 aar.
I Sverige har bogstavet været brugt siden 1400-tallet, og i Danmark blev der allerede i 1743 argumenteret for indførelsen.
Det var dog først, da sprogforskeren Rasmus Rask i 1820’erne begyndte at plædere for det runde bogstav, at debatten for alvor tog fart.
Efter besættelsen opstod der momentum for det nordiske samarbejde, og i 1948 kom man altsaa frem til at gøre sammenskrivningen af dobbelt-a’et officiel.
LANDE, DER BRUGER Å
Hverken islændingene eller færingerne har å-lyden i deres sprog.
Det tog aviserne 20 aar
Fra den ene dag til den anden havde danskerne faaet et nyt bogstav.
I praksis vandt å’et dog ikke indpas med det samme. Bogstaveligt talt kneb det med spaltepladsen for den spæde vokal.
Læs også
Avisernes trykpresser havde svært ved at følge med, og først efter næsten tyve aar havde alle landets dagblade faaet tilkøbt nye typer med bolle-å’er.
- Der var blandt andet økonomiske og tekniske problemer med at skaffe den nye å-type til trykkeriernes sættekasser. Den sidste avis, der indførte bolle-å’et, var vistnok Dagbladet Børsen i 1969, siger Jørgen Nørby Jensen.
Stadig flest Aaser og Aager
Det tog ogsaa lidt tid, før å’et begyndte at sætte præg på danskernes navne.
Først efter et par aar – ved aarsskiftet i 1950 – blev det muligt at faa et bolle-å i sit navn. Naar et barn skulle døbes, var det op til forældrene at vælge, om baade for- og efternavn skulle staves paa den nye eller gamle maade.
Læs også
I dag har Danmarks Statistik overblik over, hvilke navne de nyfødte faar, men det begyndte de først på i 1985. Derfor er det ikke til at afgøre, om der var et boom i Åser og Åger i aarene efter 1950.
Noget tyder dog paa, at danskerne ikke i overvældende omfang tog bolle-å’et til sig, for i dag er langt størstedelen af Danmarks Aaser og Aager stavet paa den gamle facon.
Saaledes bærer 9039 danske kvinder navnet Aase, hvilket er 13 gange saa mange, som bærer navnet Åse. For mændenes vedkommende hedder 17 gange saa mange Aage som Åge.
Modstand fra Ålborg og Åbenrå
I 1956 kom alle landets stednavne så med på vognen og gik fra dobbelt-a til bolle-å.
Dermed blev Aabenraa, Taarnby, Grenaa og Aarhus til Åbenrå, Tårnby, Grenå og Århus.
Det var dog ikke med alles gode vilje. Især i Åbenrå og Ålborg mødte skiftet kritik, men der skulle gå 30 aar, før de fik deres vilje og fik lov at gaa tilbage til den gamle stavemaade.
Det skete, da undervisningsminister Bertel Haarder (V) og kulturminister Mimi Jacobsen (Centrum-Demokraterne) i 1984 gjorde det op til kommunerne at bestemme, hvordan deres stednavne skulle staves – på trods af at baade Dansk Sprognævn og Stednavneudvalget var modstandere af forslaget.
Og dermed gik Aabenraa og Aalborg som de første tilbage til deres oprindelige form.
Sidenhen fulgte blandt andre Grenaa, Faaborg, Taastrup og – til store protester – Aarhus.
I bynavne er Å altid korrekt
Ifølge Retskrivningsordbogen er det dog stadig ikke forkert at skrive aa-bynavne med å – men du kan risikere at saare lokalpatrioterne, lyder advarslen.
- Det er ikke rimeligt, at man som almindelig sprogbruger skal huske, at visse stednavne skal skrives med bolle-å og andre med dobbelt-a, og derfor er å-formen altid korrekt. Det stemmer desuden med, at man i sprogets almindelige ord altid skriver å, for eksempel i åben, tå, påstå og låner, lyder forklaringen fra Dansk Sprognævns seniorkonsulent.
Læs også
Og i dag er der da også stadig en lang række af de danske stednavne, der staves med å. Tårnby er dog den eneste af syv kommuner med et muligt å i navnet, der ikke er gaaet tilbage til dobbelt-a’et.
Selv om det ville være forkert at paastaa, at bolle-å’et ikke har haft et udfordrende liv de seneste 70 aar, er det maaske alligevel godt, at vi sparede dobbelt-a’et væk i sin tid.
For det er immervæk lettere at læse en tekst med å’er end med aa’er, og i denne artikel kunne vi have sparet os selv for hele 59 tryk på tastaturet, hvis vi havde holdt os til det moderne, nu 70-aarige å.