33 smittede danskere har fået falsk negativ test i Dubai

Alle flyvninger fra Dubai er blevet stoppet på grund af uregelmæssigheder med coronatest.

Mindst 33 danskere har fået en negativ coronatest i Dubai, men har ved eftertjek i Danmark vist sig at være positive for coronavirus.

Dermed er der altså tale om falske negative test.

Det oplyser Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt til TV 2. Det er hun fredag blevet orienteret om sammen med de øvrige sundhedsordførere, forklarer hun.

Mindst 50 danskere er blevet smittet med coronavirus i Dubai, oplyser hun endvidere.

Det bekræfter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) også på Twitter fredag aften.

Flyvninger fra Dubai stoppet

Regeringen har modtaget mindst én borgerhenvendelse om, at der foregår sjusk med coronatest i Dubai.

På grund af mistanken om uregelmæssigheder med tests i Dubai lukkede transportminister Benny Engelbrecht (S) derfor torsdag for alle flyvninger fra De Forenede Arabiske Emirater en uge frem.

- Det kan jo ikke nytte noget, at folk stiger på et fly mod Danmark med en negativ covid-19 test, som så viser sig at være udført på en sjusket måde eller en måde, som bevidst er udført sådan, at den ikke er retvisende, sagde ministeren.

Fredag aften gentog Benny Engelbrecht på Twitter, at han mener, flyveforbuddet er højst nødvendigt.

Mette F. med stikpille til Dubai-rejsende

Statsminister Mette Frederiksen (S) langede torsdag aften ud efter danskere, der "lystigt rejser til Dubai".

- Vi ved, at folk, der har været i Dubai, har bragt den nye mutation til Danmark, lyder det fra Mette Frederiksen, som ønskede at skærpe indrejsereglerne til Danmark.

Også tirsdag langede statsministeren ud efter danskere, der rejser til Dubai.

- Jeg tror, at jeg skal pålægge mig selv lidt restriktioner, inden jeg udtaler mig om det, sagde hun under en debat i Folketinget.

- Der er en grund til, at verden er gået i rød, og at vi anbefaler, at folk ikke rejser ud. Der er en grund til, at vi over for alle, inklusive dansk erhvervsliv, som vi lever af i dette land, virkelig anmoder om, at vi ikke rejser ud, fortsatte hun.

nicklas_jacobsen.jpg

Letbanen aflyser afgange på forhånd

B1EEFBE9-EDFD-4175-A186-7881418D8ABC

play Festivaler savner afklaring: - Vi skal snart have noget at vide

sundhedsminister Magnus Heunicke

liveblog COVID-19 LIVE: Første tilfælde af brasiliansk coronavariant fundet i Danmark

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener