2020 var endnu et ekstremt vejrår

2020 blev det næstvarmeste og mest snefattige år målt nogensinde i Danmark.

Vi er på vej ud af et år, hvor corona har taget dagsordenen, men bag pandemien ligger den globale opvarmning som en endnu større udfordring.

Derfor er ekstremer i den varme retning også særligt interessante, og dem var der rigeligt af i vejråret 2020.

En af de mest iøjnefaldende er manglen på sne. 2020 blev det mest snefattige i Danmark nogensinde.

Man skal passe på med at drage globale konklusioner ud fra lokale enkelthændelser, men Danmark ligger et sted, hvor det ofte er ganske få grader, der gør forskellen mellem regn og sne.

Sne kræver kulde, og det har der ikke været meget af.

Der har ikke været meget kulde i 2020. Det er dog lykkedes Anja Knappe at fange en tidlig frostmorgen i Silkeborg.
Der har ikke været meget kulde i 2020. Det er dog lykkedes Anja Knappe at fange en tidlig frostmorgen i Silkeborg. Foto: Anja Knappe / Seerbillede

I 2020 har temperaturen ikke været under minus 8,2 grader på noget tidspunkt, og så høj laveste temperatur har vi kun haft én gang før. Det var i 1990, hvor temperaturen ikke kom under -8 grader.

Selvom året som helhed blev varmt og solrigt, blev december usædvanligt mørk. Faktisk blev årets mørkeste måned den solfattigste i 60 år.

Vejråret har både den vinterdel, der indleder året, og den del, der afslutter det.

Startvinteren 2019/2020 blev rekordvarm, og det kastede en del vejrrekorder af sig.

Nul frostdøgn

Ikke eneste gang i løbet af året har vi haft et såkaldt isdøgn, hvor temperaturen holder sig konstant under frysepunktet. Det er ikke engang sket lokalt. Det er aldrig set før.

Flere steder i landet blev der ikke målt frostgrader en eneste gang i løbet af januar, hvilket heller aldrig er set før.

Til gengæld har det været varmt.

14. februar blev der målt 14,7 grader på Hammerodde. Så høj har temperaturen aldrig før været så tidligt på året.

Februar blev rekordvåd. Sammen med en foregående lang og våd periode, udløste den megen nedbør store oversvømmelser. Det var særligt galt langs de store åer.

Den våde udløste store oversvømmelser. 4. marts stod vandet stadig op ad Svostrup Kro ved Gudenåen. Kroejerne Katrine og Dragan Sijvic måtte tilbringe flere uger i waders.
Den våde udløste store oversvømmelser. 4. marts stod vandet stadig op ad Svostrup Kro ved Gudenåen. Kroejerne Katrine og Dragan Sijvic måtte tilbringe flere uger i waders. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dernæst fulgte et solrigt forår – endnu en rekord.

Sommeren startede varmt og gik derefter nærmest i dvale, inden den igen sluttede med en spurt.

Vi havde flest tropedage i træk – seks styks – siden 2006. Alt efter opgørelsesmetoden havde vi 10 eller 11 tropenætter, 9 tropedage og 34 sommerdage.

Varme, varme, varme

En tropedag kræver mindst 30 grader i løbet af dagen et sted i Danmark, en sommerdag kræver mindst 25 grader, mens en tropenat kræver mindst 20 grader hele natten igennem.

Den første sommerdag var i hus allerede 1. juni, mens tropedagen måtte vente til sommerens slutspurt og kom 6. august. Tre dage efter kom årets varmeste dag, hvor temperaturen nåede 32,4 grader.

15. september blev den varmeste dag på den årstid i 73 år. Temperaturen nåede hele 28,2 grader på Lolland. Billedet her er dog fra Sønderjylland.
15. september blev den varmeste dag på den årstid i 73 år. Temperaturen nåede hele 28,2 grader på Lolland. Billedet her er dog fra Sønderjylland. Foto: Viggo Hjort Kohberg / privatfoto

Ud over skydække og nedbør handler vejret i høj grad om vind, og også dér skulle 2020 markere sig med hele fem storme.

De første tre storme ramte i februar, hvilket ikke er set siden 1943, og de to følgende kom i marts, hvilket ikke er sket siden 1994.

Den højeste middelvind havde vi 25. februar. Den var oppe på 25,5 meter i sekundet svarende til 91,8 kilometer i timen. Middelvinden måles over ti minutter.

Det kraftigste vindstød blev målt allerede 9. februar. 36,4 meter i sekundet eller 131 kilometer i timen.

Kun ét år har været varmere

Der kan som nævnt ikke konkluderes noget ud fra enkelthændelser, men vi kan blot konstatere, at vi forlader det næstvarmeste år i den meteorologiske Danmarkshistorie.

Og bare lige for en god ordens skyld. Når ordene "nogensinde", "aldrig før" og lignende bruges i denne artikel, betyder det "målt nogensinde" og "aldrig før målt". Vi vil typisk have brugbare målinger tilbage til 1874.

Når der tales om temperaturer og andre målinger, er det ved DMI’s officielle målestationer, da det er vigtigt, at målingerne laves under helt ensartede forhold for at kunne sammenlignes.

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

Hjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

Grenaa Sygehus akutklinik

Akutklinikker genåbner

20180728-135225-a_28mb.jpg

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

politibil

Vanvidskørsel i Aarhus V: Kørte 115 km/t i byzone

minimumsnomeringer Asylgades Børnehus børnehave Skanderborg

Forslag: Gratis flyverdragter til alle pædagoger