12.000 delte opslag om radikale i 'kælen omfavnelse' - nu svarer en, der selv har været der, igen

Der er flere grunde til, at man ikke bryder kontakten med en krænker, lyder det fra ekspert.

Katrine Robsøe lagde opslaget her på Facebook for fire år siden - og nu er det dukket op igen. Foto: Facebook

I samarbejde med tv2.dk

Da Jeannette Refstrup var teenager, masserede hendes stedfar hende jævnligt, mens han lod sine hænder glide ned, så de rørte hendes bryster. Og en nat vågnede hun til, at han sad i hendes seng og sagde, at hun havde stønnet hans navn i søvne.

Hun har ikke fortalt om stedfarens seksuelle krænkelser til særlig mange og aldrig offentligt. Men et Facebookopslag fra forfatter Kristian Ditlev Jensen var medvirkende til at få hende til at dele sin historie.

For opslaget, der sætter spørgsmålstegn ved, hvordan de radikale kvinder, der anklager Morten Østergaard for krænkelser, kan posere smilende med ham efterfølgende, ramte noget i hende.

Læs også Lotte Rod: Morten Østergaard talte direkte usandt

Jeannette Refstrup har de sidste mange år fulgt debatten om dem, der fortæller om krænkelser og overgreb, og de medfølgende spørgsmål og kommentarer i kølvandet på, at man står frem. Det er smittet af på hendes egne tanker.

Et spørgsmål plager hende

For hvorfor sagde hun ikke bare fra? Hvorfor endte hun med at kalde ham far, når han nu havde krænket hende? Hvorfor cuttede hun ikke kontakten med ham? Og er det ikke en overreaktion - nogle har jo oplevet meget værre overgreb?

- Det har givet mig en følelse af, at hvis jeg ikke havde været spærret inde i en kælder og var blevet voldtaget analt, var min historie jo "ikke så slem". Og at det var noget, jeg altid ville få at vide, hvis jeg fortalte den, siger hun.

Men i onsdags, godt 35 år efter, Jeannette Refstrups stedfar sad i fodenden af hendes seng, satte hun sig til tastaturet og delte sin historie.

- Det var kulminationen på mange års opsparet indignation. Og den her debat er for vigtig til, at vi ikke tager den, siger Jeannette Refstrup.

- Handler om hykleri

Den vigtige debat drejer sig om, hvordan vi taler om dem, der deler historier om krænkelser. Noget, der er blevet højaktuelt de seneste uger, hvor krænkelsesanklagerne har ramt flere danske politikere og mediefolk.

Særligt i kommentarsporene på de sociale medier er det tydeligt, at historierne om krænkelser vækker følelser.

Læs også Østjysk folketingsmedlem står frem: - Østergaard krænkede mig

12.000 mennesker har delt forfatteren og præsten Kristian Ditlev Jensens opslag, hvor han til et billede af Katrine Robsøe skriver, at hun står "i en kælen omfavnelse med "gerningsmanden" Morten Østergaard" - noget, der efter Kristian Ditlev Jensens opfattelse ikke stemmer overens med en krænkelse.

Kristian Ditlev Jensen, der selv er blevet misbrugt som barn, har talt med BT om opslaget:

- Det, det handler om her, er hykleri. At man siger, at man er blevet krænket og har meldt noget til en ledelse, men så åbenbart ikke er blevet krænket mere, end at man et år senere poserer – for at sige det ligeud – med den, der skulle være gerningsmanden, lød det i BT.

https://www.facebook.com/kristianditlev.jensen.585/posts/648667362689768

- Nu kan det simpelthen være nok, indleder Kristian Ditlev Jensen i et Facebookopslag med dette billede af Morten Østergaard og Katrine Robsøe. Foto: Facebook

En variation af samme pointe havde chefredaktøren på Aarhus Stiftstidende, Jan Schouby. Han skrev i et andet Facebookopslag, at det var "mærkeligt", at Katrine Robsøe ville tage på en biltur alene med sin krænker. Opslaget er blevet delt flere end 5000 gange.

Jagten på et sjældent monster

Men Mille Mortensen, der forsker i krænkende adfærd på arbejdspladsen på Københavns Universitet, peger på flere grunde til, at man ikke bare bryder relationen til den, der har krænket, eller fortæller om krænkelsen med det samme.

Dels har vi et grundlæggende behov for at høre til i et fællesskab og derfor ofte ønsker at bevare den gode stemning. Begge ting gør, at det ikke er nemt at stille sig frem og fortæller om den grænseoverskridende adfærd.

Dels går mange, der er blevet krænket, med en tvivl om, hvorvidt de er alene og dermed den eneste, der har oplevet sig krænket. Det kan også være en forhindring for at stå frem. Det samme kan relationen til den, der har krænket være. Hvis der er tale om en chef, kan man ofte ikke bare bryde kontakten, men er nødt til at få relationen til den person, der har krænket en, til at fungere.

Katrine Robsøe lagde opslaget her på Facebook for fire år siden - og nu er det dukket op igen. Foto: Facebook

Og så er vi nødt til at nuancere vores forståelse af, hvad en krænker er, siger Mille Mortensen.

- Mange tror, at når vi skal finde en krænker, skal vi finde et monster. Men det gør vi sjældent, for det er ikke så sort-hvidt, siger hun.

- At man har oplevet, at ens grænser er overtrådt, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man hader det menneske. Man kan godt også holde af personen og have respekt for personen, så det er meget mere både-og.

Læs også Østjysk folketingsmedlem står frem: - Østergaard krænkede mig

Meget på spil for alle

Lægger man sin historie på Facebook, kan man jo mene, at man må finde sig i, at folk reagerer og kommenterer.

Det anerkender Mille Mortensen. Men debatten om krænkelser er meget følsom, personlig og tabuiseret, samtidig med, at der er meget på spil for alle parter.

Læs også Politisk leder afviste at kende til flere sager om Morten Østergaard - men det var ikke rigtigt

Derfor er det ekstra vigtigt, at vi tænker os om, inden vi skriver om "den rigtige" måde at håndtere at være blevet krænket på, mener hun. Også selvom det kan virke mærkværdigt, at man poserer smilende ved siden af den person, der har krænket.

- Jeg tænker i virkeligheden, at den her debat ville have en enorm glæde af, at alle antog et mere nysgerrigt standpunkt overfor det, man umiddelbart ikke forstår, i stedet for at mene, dømme, fordømme og grave skyttegrave, siger Mille Mortensen.

Lidt mere forkert, lidt mindre empati

Jeannette Refstrup mener, at en del af spørgsmålene er legitime, men at formuleringerne og fordømmelsen er problematisk. Hun peger på to farer, hvis nuancerne i debatten forsvinder i de skarpt optrukne Facebooktråde:

- At dem, det går ud over, føler sig endnu mere forkerte og alene. Og at dem, det ikke er gået ud over, bliver lidt mere uvidende og lidt mindre empatiske, siger hun.

https://www.facebook.com/jeannetterefstrup/posts/10223829660312502

Selvom Jeannette Refstrup var nervøs, inden hun delte sin historie, har hun ikke fortrudt, at hun gjorde det.

- Jeg håber, at flere i fremtiden vil tænke sig om en ekstra gang, inden de farer i blækhuset og kommenterer på, hvordan ofre for store og små krænkelser og overgreb efter deres mening burde reagere, siger hun.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kristian Ditlev Jensen. TV 2 har været i kontakt med Katrine Robsøe, der ikke har nogen kommentarer til debatten.