1 ud af 20 har store problemer med afføringen - sygeplejerske afliver myterne
Afføringsbesvær kan og skal behandles, men der er meget, du selv kan gøre, fortæller ekspert
Knoldet, lang, grødet eller tynd.
Den type afføring, du afleverer i toiletkummen, siger noget om, hvordan det står til i din tarm.
Og det er vigtigt at være opmærksom på, siger fagsygeplejerske Gerd Johnsen i ‘Go’ morgen Danmark’.
Hun er ekspert i afføring og fordøjelseslidelser og står bag en ny samling råd til, hvad man selv kan gøre for at opnå en bedre afføring, og hvornår man skal søge hjælp.
Læs også
Gerd Johnsen har 33 års erfaring inden for området, og hun mener, at det er yderst nødvendigt at få de gode råd frem og de dårlige begravet.
For selvom mange danskere lider under afføringsproblemer, forhindrer berøringsangst og tabuer mange i at få gjort noget ved problemerne.
- Vi kan ikke være bekendt, at så mange mennesker skal lide, når der er så meget information, vi kan afhjælpe en stor del af problemerne med, siger Gerd Johnsen.
Vi kan ikke være det bekendt
Jakob Jakobsen, der er afdelingslæge ved Analfysiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital, bekræfter, at afføringsproblemer er et relativt udbredt fænomen i Danmark.
Selvom der ikke findes præcise tal for, hvor mange der lider af afføringsproblemer, anslås det, at fire til seks procent af den voksne befolkning er ramt i et omfang, der kan betegnes som ”et stort problem”, lyder det.
Afdelingslægen ser også, at folk ofte går alene med problemerne gennem lang tid, før de søger hjælp hos deres praktiserende læge.
- Det er meget tabuiseret. Det skyldes velsagtens, at det er skamfuldt ikke at kunne holde på sin afføring, siger Jakob Jakobsen.
Læs også
Glem myterne
Tabuerne er en af de væsentligste årsager til, at Gerd Johnsen har samlet rådene i bogen ‘Fra ende til anden’ med speciallæge Lotte Fynne.
De oplever, at der florerer mange myter om behandlingsformer, som gør langt mere skade end gavn, forklarer hun.
- Vi har i mange år fået at vide, at vi ved forstoppelse skal spise fibre, drikke rigeligt og motionere meget. Men i 2005 satte fire af verdens førende afføringforskere sig sammen for at finde belæg for de husråd. Og dem fandt de ikke, siger Gerd Johnsen.
Glem myterne
Tabuerne er en af de væsentligste årsager til, at Gerd Johnsen har samlet rådene i bogen ‘Fra ende til anden’ med speciallæge Lotte Fynne.
De oplever, at der florerer mange myter om behandlingsformer, som gør langt mere skade end gavn, forklarer hun.
- Vi har i mange år fået at vide, at vi ved forstoppelse skal spise fibre, drikke rigeligt og motionere meget. Men i 2005 satte fire af verdens førende afføringforskere sig sammen for at finde belæg for de husråd. Og dem fandt de ikke, siger Gerd Johnsen.
1) Sådan skal pølsen se ud
Ifølge Gerd Johnsen findes der ikke én entydig størrelse, der eksemplificerer, hvordan en sund afføring skal være. Det varierer fra person til person.
Men som udgangspunkt bør den være pølseformet - som figur fire i afføringsskalaen.
Det, man i stedet skal se på, er, om udskillelsesprocessen fungerer optimalt. Kommer du af med det hele?
2) Se på, hvor ofte du går på das
Gennemsnitsdanskeren har afføring cirka en gang i døgnet. Men det kan også være helt normalt at det er hver tredje dag eller hver sjette time.
Det, man skal se på, er, om man har gener ved afføringsmønsteret. Oplever du oppustethed, kvalme eller andre negative effekter på kroppen ved forstoppelse eller diarre, så skal der gøres noget ved det.
3) Vær opmærksom på naturlige årsager
Er du pludselig enten forstoppet eller har diarre, så start med at stille dig selv et afklarende spørgsmål: Kan det have en naturlig årsag?
Kan det skyldes livsstilsændringer?
Madvaner?
Er der ændringer i min kost?
Får jeg nok væske?
Rører jeg mig for lidt?
Rører jeg mig mere, end jeg plejer?
Er min siddestilling på toilettet optimal?
Lytter jeg til, når kroppen vil på toilettet?
Sidstnævnte er en ofte overset faktor. Mange holder nemlig på pølsen og ‘klemmer sammen’, så den ryger ind igen, lyder det fra fagsygeplejerske Gerd Johnsen. Hos en del mennesker kan der godt gå 24 timer til afføringen kommer ned igen. Men sidder afføringen længe i tarmen, bliver den mere tør og hård at komme af med.
Kan du ikke umiddelbart se en klar årsag, så skal du søge læge for at udelukke sygdom. Har du den mindste tvivl, så tal med din læge.
4) Tjek passagetid med majs-testen
Hvis du spekulerer over, om du måske har afføringsproblemer, så kan det være en god idé at se på, hvor hurtig din ‘passage’ er. I fagsproget kalder man det ‘transittid’ - altså fra man spiser noget, til det lander i toilettet.
Det er vigtigt at lære sig selv at kende, for vi er ikke ens. Har man en sløv tarm, kan passagetiden ifølge fagsygeplejerske Gerd Johnsen vare tre til fem døgn.
Sådan gør du:
- Du skal tage en dåse kogte majs.
- Slug to skefulde hele. Du skal ikke tygge dem.
- De går nemlig ufordøjede igennem.
- Sæt en pose i toilettet, når du skal. Så kan du let lige løfte den op og se efter.
- Bliv ved med at tjekke afføringen, til der ikke er flere majs.
- Den viden, du får fra at kende din passagetid, er vigtig, når der skal vælges behandling.
5) Sid rigtigt og tøm tarmen på seks sekunder
Den optimale stilling er en halv ‘hug-stilling’. Det er menneskets naturstilling - gengivet på klosettet.
Forudsat at man ikke døjer med forstoppelse eller diarre, så vil den rigtige stilling tømme tarmen på seks sekunder.
Mange mennesker i den vestlige verden har mistet den naturlige evne til korrekt siddestilling.
Toilettet kan være for højt, og så har mange tendens til at kaste sig på toilettet og lade kroppen hænge sløvt.
Du skal sætte dig midt på hullet i brættet.
Dine hofteled skal kunne bøje, og lårene være hævet.
Brug eventuelt en skammel for at opnå stillingen.
Ret dig op, og svaj i ryggen.
Strit med halebenet, tag en dyb indånding og udstød afføringen.
6) Masser din tarm
I fagsprog kalder man det bio-feedback, når man gør noget ved kroppen, som får den til at tale tilbage.
Når du masserer tarmen, så vækker du det autonome nervesystem. Det er det, der kører uden din bevidsthed. Og det kan sætte gang i tarmsystemet.
Sidder du på toilettet og oplever, at der er ‘lidt tilbage’, eller det ikke vil ud, så forsøg at massere maven i en halvcirkel fra højre side over bækkenet, op omkring navlen og ned i venstre side.
Det må ikke gøre ondt.
Har man, for eksempel på grund af sygdom, ikke kræfter til at trykke med hænderne, så kan man også bruge en tennisbold.