Villa brændte ned mens familien var på ferie
Husets beboere er på ferie i Nordjylland. De vender hjem til et hus i Horsens, der er total udbrændt indvendig
Klokken 02.12 natten til onsdag fik Sydøstjyllands Politi anmeldelse om en brand i en villa på Kirketoften i Horsens.
- Bygningen er kraftigt overtændt, da brandvæsenet ankommer. Men branden er nu slukket, og vi har spærret området af. Vi har ingen idé om brandårsagen – det er vores teknikere ved at undersøge, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til TV SYD.
Læs også
Huset i det traditionelle villakvarter er totalskadet indvendig.
- Ingen personer er kommet til skade under branden, for ifølge naboerne er husets beboere på ferie i Nordjylland, forklarer vagtchefen.
Hjemmeværnet bevogter det afspærrede område, mens de tekniske undersøgelser er i gang.