Vaccination uden tidsbestilling er eftertragtet

Det kniber med at få bestilt tid til covid-19-vaccine i Horsens, derfor tilbyder kommunen nu borgere, der endnu ikke har fået første stik, at blive vaccineret på såkaldt pop up-vis.

'Nummer 188' bliver der råbt igennem det rustikke lokale i Fængslet i Horsens, og Karl Martinussen reagerer prompte.

Han er en af dem, der har benyttet sig af, at man nu kan blive vaccineret uden tidsbestilling i Horsens. I Horsens tager man nemlig konsekvensen af den lave vaccinationsrate i bestemte befolkningsgrupper og dropper tidsbestillingen i udvalgte vaccinationscentre.

Det har Karl Martinussen haft stor glæde af. Han havde oprindeligt en vaccinationstid på torsdag, men han valgte at slå til i dag og kunne dermed fremskynde processen.

- Nu kan jeg få den tre dage før, så har jeg tre dage mere til at leve livet, siger den nyvaccinerede mand.

Lang ventetid

Og tilbuddet er eftertragtet.

- Vi har løbet frem og tilbage. Vi startede med at have alt for lidt stole og vaccinationsstationer. Det har virkelig været fuldstændig overvældende, siger Ulla Hjorth, der er Udviklingskonsulent i Horsens Kommune.

Hun tilføjer:

- Vi startede faktisk før tid. Vi startede 09:40, og lynhurtigt var der op til en halv times ventetid, siger hun.

Foto: Michael Nielsen, TV SYD
Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Elias Benthin, der er folkeskoleelev ved Gedved, tog ventetiden i stiv arm og lagde arm til vaccinen.

- Det var nemt. Man kan lige mærke, at den hapser ved, men ellers gør det ikke ondt, siger Elias.

Men hvorfor ikke bestille tid, som alle andre har gjort?

- Det kan godt være noget bøvl. Det oplevede vi med testcentre, hvor der altid var kø, selvom man faktisk har bestilt tid, så er det her lidt nemmere, siger Elias Benthin.

Tre målgrupper booker ikke tid

Initiativet i Horsens skyldes ganske enkelt et mønster, der har tegnet sig.

- Vi har været inde og analysere på det, og vi har kunnet se, de unge mennesker har haft vaccinationsinvitationen længe, og de har ikke booket tid. Vi har set nogle østeuropæiske målgrupper, der heller ikke har booket tid. Dem vil vi rigtig gerne nå, siger Ulla Hjorth.

Det er de unge, det er borgere med mellemøstlig herkomst, og det er borgere med østeuropæisk oprindelse. Det er nemlig primært de tre grupper i Horsens Kommune, der ikke får bestilt tid.

Her kan du blive vaccineret uden tidsbestilling:

Typisk ligger de unge i overhalingsbanen på den digitale motorvej, men ikke når det gælder e-boks og få bestilt en tid til vaccination.

- De bruger ikke e-boks på samme måde, som min generation gør. De har lidt den holdning, at 'det når jeg lige engang i næste uge', siger Ulla Hjorth.

Nu ser Elias Benthin frem til at kunne få sit andet stik om tre uger.

- Jeg glæder mig, så skal man jo ikke testes mere, for man har coronapas, siger han.

Foto: Michael Nielsen, TV SYD
Foto: Michael Nielsen, TV SYD
3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

20161201-184147-3-1920x1079we

Kvinde truet med køkkenkniv på åben gade: Nu er 20-årig anholdt og sigtet

Dagens mest læste