Syv unge mænd dømt for hævnvold begået foran retten

Syv mænd er blevet dømt for vold mod en 25-årig. Overfaldet skete, da den 25-årige trådte ud fra retten i Horsens, hvor han lige var blevet dømt for vold mod en af de syv mænd

Syv mænd er blevet dømt for vold mod en 25-årig mand foran retten i Horsens den 14. september.

De syv unge mænd overfaldt den 25-årige mand i februar, da han kom ud fra retsbygningen, efter at være blevet dømt for vold mod den ene af de syv mænd. Den episode fandt sted foran en restauration i Horsens i november 2016. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.    

- Idet den 25-årige efter dommen trådte uden for retten, blev han overfaldet med slag og spark af fire af de syv unge mænd, heriblandt den mand, han var dømt for at have udøvet vold mod. De resterende tre personer blev på stedet, men de deltog ikke fysisk i volden. Efter ca. 10 sekunder slap den 25-årige fri og de syv personer løb fra stedet i samlet flok, fortæller anklagerfuldmægtig i Sydøstjyllands Politi, Susan Lindgaard Nielsen, i en pressemeddelelse. 

Efterfølgende blev de syv personer løbende anholdt og varetægtsfængslet. Flere af dem blev dog løsladt igen efter kort tid. 

Seks af de syv personer erkendte i retten at have været til stede, og tre af dem erkendte at have været med til at overfalde den 25-årige. De nægtede dog at have handlet i fællesskab.

”Retten fandt det bevist, at de syv tiltalte havde været til stede ved retten den dag. Retten fandt desuden, at de syv personer havde handlet i forening, selvom det kun var fire af dem, der fysisk havde udøvet vold. Retten fandt således, at de tre, der blot havde været tilskuere uden at have taget afstand til den vold, der foregik, også havde gjort sig skyldige i den vold, som de andre udøvede,” fortæller Susan Lindgaard Nielsen. 

De tiltalte blev alle idømt ubetingede fængselsstraffe fra 40 dage til 4 måneder. Personen, der blev idømt fire måneder, blev dømt for et yderligere voldsforhold.

UNADJUSTEDNONRAW_thumb_18e

Siv lever efter sin menstruationscyklus: - Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er

imagescaler

Vinder MGP med sang om handicappet søster: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias