Stort antal akutte patienter presser hospitaler

Regionshospitalet i Horsens har aflyst alle planlagte operationer. Belægningsprocenter er højere end nogensinde før.

Antallet af indlagte med covid-19 er faldet, og sygeplejerskernes strejke er slut. Alligevel er der pres på Regionshospitalet i Horsens og en række andre sygehuse.

- Vi står med rigtigt mange akutte patienter. Dem har vi faktisk haft over de seneste fire-fem måneder. Vi har nogle af de højeste belægningsprocenter, vi nogensinde har set, siger Nils Falk Bjerregaard, som er regionshospitalets lægefaglige direktør.

Operationer er udsat

Derfor har man i Horsens og på flere andre midtjyske sygehuse valgt at udsætte en stor del af de planlagte operationer.

- Det er et ret alvorligt værktøj, vi har følt os nødt til at bruge. Men det gør vi for at skabe plads i sengene og for at være sikre på, at de akutte patienter kan komme til straks, siger Nils Falk Bjerregaard. 

Dermed foregår tingene stort set som under corona-nedlukningen. Kræftoperationer og lignende bliver stadig udført, mens patienter med dårlige knæ og skuldre typisk må leve med udsættelser på ubestemt tid.

Overbelægning på akutafdeling

Hospitalet oplyser, at antallet af akutte patienter fra juni til september har været tæt på 10 procent højere end i 2019, året før corona. I tre af de seneste fire måneder har belægningsprocenten i akutafdelingen været højere end nogensinde før.

Det presser medarbejderne, fortæller Jonas Bundgaard Dannesbo, som er tillidsmand for akutafdelingens sygeplejersker. 

quote Lige nu oplever vi et enormt indtag af akutte patienter, og ingen ved hvorfor.

Jonas Bundgaard Dannesbo, sygeplejerske og tillidsmand

- Der er run på vores afdeling, og flere gange ugentligt oplever vi overbelægning på akutafdelingen. Vi har altid været vant til, at der kommer mange patienter. Men lige nu oplever vi et enormt indtag af akutte patienter, og ingen ved hvorfor, siger han.

Ekstra vagter

Sygeplejerskerne i Horsens var en del af den omfattende sygeplejestrejke, der som bekendt sluttede med et regeringsindgreb. Ifølge tillidsmanden har det svækket hans kollegers lyst til at tage ekstra vagter.

- Vi har i årevis haft mange overarbejdstimer, men det løser jo ikke de grundlæggende problemer med underbemanding. Og efter strejken har sygeplejersker i højere grad fundet ud af, hvad deres fritid er værd. Så vi oplever, at der er flere huller i vagtplanen, samtidig med et øget optag af akutte patienter, siger Jonas Bundgaard Dannesbo. 

Sygeplejerskerne i Horsens var en del af den omfattende landsdækkende sygeplejestrejke, der sluttede med et regeringsindgreb. Arkivfoto.
Sygeplejerskerne i Horsens var en del af den omfattende landsdækkende sygeplejestrejke, der sluttede med et regeringsindgreb. Arkivfoto. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Lukkede senge

Tillidsmanden understreger, at sygeplejerskerne fortsat er pligtopfyldende og indstillet på at løse problemerne. I samarbejde med ledelsen kigger de blandt andet på, hvordan nogle af deres opgaver kan løses af faggrupper, som er lettere at rekruttere.

- Vi har ikke sygeplejersker nok, og vi får ikke sygeplejersker nok foreløbig. Så vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden som faggrupper. For eksempel kan farmakonomer dosere medicin, og vores serviceafdeling kan klare snitfladerengøring. På den måde kan vi koncentrere os om andre arbejdsopgaver med patienterne, siger Jonas Bundgaard Dannesbo.

Behovet understreges af, at hospitalet på grund af personalemangle har lukket tre senge på intensivafsnittet og fire senge på kirurgisk afdeling.