Søren kan ikke få andet stik med AstraZeneca, selvom han gerne vil

Sundhedsstyrelsen har onsdag besluttet at droppe vaccinen fra AstraZeneca som en del af vaccinationsprogrammet i Danmark.

Søren Kjær fra Horsens er en af de omkring 149.000 danskere, der har fået første stik med vaccinen fra AstraZeneca.

I dag har Sundhedsstyrelsen besluttet, at de dropper vaccinen og dermed ikke kan give stik nummer to. Det ville han dog gerne have haft.

- Helt sikkert, jeg vil ikke have nogen problemer med det. Jeg vil stadigvæk gerne have andet stik, siger Søren Kjær.

Han fik første stik for to måneder siden og har set meget frem til at få stik nummer to, så han kunne kalde sig færdigvaccineret. Vaccinen har været sat på pause siden den 11. marts, og derfor var ventetiden i forvejen lang, fortæller han. Nu er den endnu længere.

- Igen står man i den uvished om, hvad der sker nu, og hvornår der sker noget. Jeg står og skal planlægge ferie og glæder mig til genåbning, men hvornår kan jeg det?, spørger han.

Får vaccine senere

Netop det spørgsmål fik Søren Kjær ikke svar på.

På dagens pressemøde kom det frem, at alle, der er inviteret til en tid til første vaccination med AstraZeneca, vil blive aflyst, mens de, der allerede har fået første stik, vil få tilbuddet om en anden vaccination på et senere tidspunkt.

- De er godt beskyttet, fastslår direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, men at få færdiggjort vaccination mod covid-19 "bliver ikke lige nu og her".

Han forklarer også, at borgere, der allerede har fået første stik med AstraZeneca, vil modtage andet stik fra en anden af vaccinationsleverandørerne. Det bekymrer ikke Søren Kjær.

- Vi har jo fået beskeden om, at vi kan få en anden vaccine. Det må vi så vente og se på, hvad der sker, siger Søren Kjær.

Forstår godt beslutning

Beslutningen er truffet ud fra, at man har konstateret en sammenhæng mellem sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og lavt antal blodplader og vaccinen fra AstraZeneca.

Når man samtidig har god kontrol med epidemien i Danmark og har andre vacciner, så vælger Sundhedsstyrelsen at stoppe brugen af vaccinen, forklarede direktør Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.

Selvom Søren Kjær gerne ville have taget imod andet stik med AstraZeneca, tror han, at Sundhedsstyrelsen gør det rigtige.

- Jeg kan godt følge deres vurdering ud fra et forsigtighedsprincip. Men der er stadig et godt odds ved at tage vaccinen, siger han.

Oddsene lyder på, at en ud af 40.000 kan forvente at blive ramt af sjældne blodpropper ved brug af vaccinen fra AstraZeneca.

Men Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelsstyrelsen vurderer ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur stadig, at det er en sikker og effektiv vaccine. De udelukker samtidig ikke, at AstraZeneca kan vende tilbage til vaccinationsprogrammet på et senere tidspunkt. 

Regnvejr Aarhus

Fortsat gråt og vådt - men solen er på vej

La Cabra Coffee

play Kamp for tilflyttere: Randers jagter nye borgere i Aarhus

060521 Bibliotek åbner som hotel digi

play Video: Gammelt bibliotek forvandlet til hostel - kom med på en rundtur

Jacob Fihl-Jensen (1)

play Naboer raser over farlig nedrivning af mejetærsker-fabrik

corona smitte coronavirus

Østjyske sogne tæt på nedlukning: Se smitten i dit sogn

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

Dagens mest læste