Også efter 2017: Kommuner putter penge i midtjysk kultur

De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland fortsætter tæt samarbejde på kulturområdet, når Kulturhovedstadsåret slutter til nytår.

Kulturhovedstadsåret 2017 lever videre i hele Region Midtjylland. Det sikrer en netop indgået samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og regionens 19 kommuner.

Aftalen sikrer fælles udvikling af konkrete projekter og kulturaktiviteter samt samarbejde om internationale konferencer og events.

Samtidigt bygger den videre på de samarbejdsformer, der har bevist deres værdi i arbejdet med Kulturhovedstaden.

- Aftalen bliver ramme for et kultursamarbejde, hvor alle løfter hinanden, og hvor regionen kan målrette regionale og lokale kulturmidler med støtte fra blandt andet EU til større projekter. Dermed sikrer vi, at den store investering i Aarhus 2017 rent faktisk giver kulturen et varigt løft, og jeg er selvfølgelig glad for, at alle kommuner bakker op, siger formand for Regionsrådet i Region Midtjylland Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Én krone pr. indbygger

Finansieringen af aftalen fordeles mellem kommuner og region på den måde, at kommunerne afsætter én krone pr. indbygger om året, svarende til cirka 1,2 millioner kroner.

Region Midtjylland bidrager med samme beløb plus udgifter til koordinering og administration af samarbejdet.

Da bidraget afhænger af kommunernes indbyggertal, er der selvsagt stor forskel på, hvor meget de forskellige kommuner spytter i kassen. Horsens bidrager fx med rundt regnet 90.000 kroner og Hedensted 46.000 kroner årligt.

stadionlamper randers fc

Nu bliver det muligt at få et stykke af stadion hjem i stuen

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

40_percent

play Rådmand stiller ikke op til næste kommunalvalg

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus

Letbanen

Onsdag morgen holder letbanen igen stille på grund af frost