Hospital behandler nu komplicerede sår med flue-larver

Levende larver i små teposer kan være en yderst effektiv måde at rense komplicerede sår på – og et skånsomt alternativ til en operation

Komplicerede sår med dødt eller inficeret væv kan være meget svære at få til at hele.

Flue-larver er et velafprøvet og effektivt middel til behandling af mange typer dødt og inficeret væv, som ofte hindrer, at sår kan fuldstændig hele op.

Derfor har mange sårbehandlingsspecialister igennem de senere år taget teknikken i brug, og nu tilbydes den også til udvalgte patienter på Hospitalsenheden Horsens og andre hospitaler i Region Midtjylland. 

- Det er en stor fordel, at larverne kun angriber det inficerede og døde væv, mens de lader det raske væv være. Teknikken er derfor skånsom i forhold til f.eks. et kirurgisk indgreb, hvor patienten skal bedøves, og kirurgen ofte vil være nødt til også at fjerne lidt af det raske væv, siger overlæge Asmus Overbeck fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens i en pressemeddelelse.

Kendt metode

Levende larver til behandling af komplicerede sår er en metode, som har været kendt og brugt igennem flere tusinde år.

quote Det er en stor fordel, at larverne kun angriber det inficerede og døde væv, mens de lader det raske væv være.

 Asmus Overbeck, overlæge

I dag fremstilles larverne på en fabrik under strenge sterile forhold, og flere års forskning ved Swansea Universitetet i England har dokumenteret deres gunstige virkning på sårheling og infektion, herunder infektion forårsaget af MRSA-bakterier.

I Ortopædkirurgisk Ambulatorium bruger behandlertemaet nu larverne til at afhjælpe bl.a. traumesår, diabetiske fodsår og sår, som ellers ville kræve et kirurgisk indgreb.

Mammografi model 254-17 _1489

Færre undersøgt for brystkræft: - Tag til screening, lyder opfordringen

Samsøfærge

play Ny Samsøfærge prøvesejles: Topfart og brændstofforbrug testes

20210226-083310-L-1920x1280we

Statsminister: Vi har et meget mere åbnet Danmark i maj

Malou Kjeldsen Frisør Malou Hornslet

Dyreparker åbner ikke, selvom de må: Frisør undrer sig over genåbningsplan

20210223-132257-L-1920x1280we

Politiske stridigheder kan få danskerne til at slække på restriktionerne

piraten djurs sommerland

Disse østjyske kulturinstitutioner må åbne – men gør det ikke