Dysten er i gang - byer kæmper om de mest aktive borgere

Motionskæden Fit&Sund har sat gang i en sundhedsdyst i seks byer, for at få folk op af sofaen og i gang med at bevæge sig.

Jaspir Pedersen er i gang med at binde sine snørebånd i hjemmet i Horsens, så hun er klar til dagens gåtur. Og siden i mandags har hun haft mere motivation til at komme afsted.

Her startede motionskæden Fit&Sund en sundhedsdyst blandt byerne Horsens, Hedensted, Kolding, Vejle, Skanderborg og Ry. Konkurrencen går ud på at have de mest aktive borgere, og hver uge skal deltagerne opdatere, hvor mange minutter de har været aktive.

- Da jeg så den her challenge, tænkte jeg, så er der endnu en grund til at komme ud og gå hver dag. Fordi når jeg kommer hjem fra arbejde, hvis jeg så ikke kan komme ud at gå med det samme, så bliver jeg bare dvask og tænker, ej jeg smider mig i sofaen, og så går den aften, fortæller Jaspir Pedersen.

20.000 kroner på højkant

Om deltagerne er aktive ved at gå, løbe, styrketræne eller andet er lige meget, da det ikke er intensiteten, men antal aktive minutter, der tæller. Hver by har deres egen Facebook-gruppe, hvor de kan hente motivation, nu hvor motionscentrene har lukket:

- Vi håber, at de bliver motiveret og inspireret af de tiltag, vi har lavet, som ligger inde i de her Facebook-grupper. Der er noget for enhver - både seniorer, familier og dem, der træner meget. Så vi håber, at de finder inspiration og kan se, at der faktisk er mange ting i hverdagen, der tæller som motion og bevægelse, når man begynder at kigge på det, siger Henriette Andersen, der er husleder i Fit&Sund Horsens.

Dysten varer i fire uger, og efter de fire uger bliver vinderbyen kåret. Byen donerer 20.000 kroner til en lokal organisation, som deltagerne er med til at vælge.

Mere aktivitet

Selvom konkurrencen ikke har været i gang i en uge endnu, så kan Jaspir Pedersen allerede mærke, at den er med til at give hende mere motivation for at komme afsted ud at røre sig:

- Nu får jeg gået syv dage om ugen, hvor jeg før gik tre-fire stykker. Så det gør bare, at jeg får lyst til det.

Hun vil gerne være med til at vinde penge til en organisation i Horsens. Og selvom konkurrencen kun varer fire uger, så er hun allerede nu sikker på, at hun får nogle gode vaner, som hun vil fortsætte med i lang tid efter dystens afslutning. 

Jørgen Terp Vandrefalke

play Vandrefalke yngler på østjysk grund: Nu frygter Jørgen, at de bliver stjålet

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

Dagens mest læste