Derfor var motorvejen spærret: Fem biler kørte sammen
Fem biler kørte tirsdag morgen op i hinanden på motorvejen ved Horsens. Det skabte lang kø
Et trafikuheld lammede en overgang tirsdag morgen og formiddag trafikken på motorvejen ved Horsens.
Uheldet skete i sydgående retning mellem afkørsel 57, Horsens Syd, og afkørsel 58, Hedensted.
Fem biler var impliceret i et harmonika-sammenstød med materielle skader. Ingen personer kom noget alvorligt til.
- For høj fart og for lidt afstand i tæt morgentrafik - og så går det galt. Vi var nødt til lukke motorvejen helt mod syd, da de fem implicerede biler holdt hulter til bulter, siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD
Under oprydningsarbejdet blev trafikken i sydgående retning ledt fra ved afkørsel 57, Horsens Syd.
Klokken 08.45 blev motorvejen atter åbnet, men uheldet havde trods omkørselsmulighed skabt lang kø.
Først omkring klokken 10 gled trafikken atter som normalt.