De betalte den ultimative pris: Nu får de opkaldt veje efter sig

To veje opkaldes efter lokale modstandsfolk, der betalte med deres liv i kampen mod besættelsesmagten. Og flere veje skal den kommende tid opkaldes efter frihedskæmpere.

Henning Grønlund Carlsen og Georg Walther Andersen ligner måske to helt almindelig navne ved første øjekast.

Men de to mænd har begge haft en vigtig rolle i danmarkshistorien, da de tog kampen op mod besættelsesmagten under 2. verdenskrig. En kamp, de endte med at betale for med deres liv.

quote Vi skal aldrig glemme vores historie og de modige mennesker, der kæmpede for frihed

PETER SØRENSEN (S), BORGMESTER I HORSENS KOMMUNE

På 76. årsdagen for befrielsen fik de to mænds navne nyt liv, hvor de hver især får en vej opkaldt efter sig i Horsens Kommune. Og flere veje skal den kommende tid opkaldes efter modstandsfolk.

Henning Grønlund Carlsen har fået en vej opkaldt efter sig i et af de nye områder ved Nørrestrand.
Henning Grønlund Carlsen har fået en vej opkaldt efter sig i et af de nye områder ved Nørrestrand. Foto: Horsens Kommune

- Det er en vigtig sag, for vi skal aldrig glemme vores historie og de modige mennesker, der kæmpede for frihed. Jeg er rigtig glad for, at vi nu - på selve befrielsesdagen (i onsdags, red.) - kan hædre de to første modstandsfolk, siger Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse.

Henning Grønlund Carlsen (forrest til højre) var kun 19 år, da han blev dødeligt såret.
Henning Grønlund Carlsen (forrest til højre) var kun 19 år, da han blev dødeligt såret. Foto: Frihedsmuseets Modstandsdatabase

19-årige Henning Grønlund Carlsen var modstandsbevægelsens specialist i jernbanesabotage

Vejskiltene blev afsløret onsdag klokken 11, og vejene ligger i en af de nye bydele i Horsens ved Nørrestrand.

Vigtige historier at huske

I september sidste år gik Horsens Kommune i gang med at søge efter lokale modstandsfolk og deres efterkommere, og i alt nåede listen op på 74 lokale mænd og kvinder, der deltog i modstandskampen.

Georg Walther Andersen var forklædt som ekstraarbejde for DSB, da han blev dræbt under en aktion.
Georg Walther Andersen var forklædt som ekstraarbejde for DSB, da han blev dræbt under en aktion. Foto: Frihedsmuseets Modstandsdatabase

Reservepolitibetjent Georg Walther Andersen undgik koncentrationslejren og blev dræbt i ildkamp mod tyskerne

- Rigtig mange har hjulpet os, og det viser, at det betyder noget, at vi husker at stoppe op og mindes de historiske begivenheder, og de folk, der ydede en helt særlig indsats, siger Peter Sørensen.

Efterkommerne har givet lov til, at 46 af navnene må bruges til at hædre modstandsfolkene. Øverst på prioriteringslisten står de modstandsfolk, der mistede livet i modstandskampen, og Henning Grønlund Carlsen og Georg Walther Andersen er de to første.

- Det er dejligt, at vi nu får de to første vejnavne til minde om modstandsfolkene, og jeg ser frem til, at vi i de kommende år kan mindes endnu flere frihedskæmpere, når vi får mulighed for det med andre nye veje, siger Peter Sørensen.

Lige nu
Rigshospitalet

Landsholdslæge: Uafklaret hvorfor Eriksen fik hjertestop

Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

Biavler nørderi

play Alice har op mod en halv million bier – og det er ikke helt ufarligt

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Mosten MC

play Efter lang coronapause: Nu ræser motorcykelklubben igen

Dagens mest læste