Vaccinationscentre i stress-test: 9200 midtjyder skal vaccineres i dag

Vaccinationscentrene får travlt, hvis alle danskere skal nå at blive vaccineret så hurtigt, som regeringen ønsker det. Derfor tester de fredag, om de kan følge med.

Regeringens plan er, at alle danskere, der ønsker det, skal være vaccineret inden 30. juni. Det betyder, at der, når vaccinationerne går hurtigst, skal vaccineres 100.000 danskere hver dag.

Af de 100.000 skal de 22.000 være i Region Midtjylland, og derfor skal kapaciteten på vaccinationscentrene i dag prøves af.

Derudover har Sundhedsministeriet tidligere meldt ud, at ministeriet ville lave et udbud, der skal sikre mulighed for at vaccinere over 400.000 personer om dagen mod covid-19. Det er private virksomheder, der kan byde ind på den opgave.

Med hensyn til dagens generalprøve, så er det regeringen, der står bag, hvad Mette Frederiksen (S) kalder ”et storskalaforsøg”, hvor målet er at se, hvad der sker, når centrene kommer under pres.

Kigger man mod den folkevalgte del af regionen, er der heller ingen nervøsitet at spore, selvom der i alt skal stikkes 9200 personer i Midtjylland i løbet af fredag.

Kühnau forventer at få mere rå i maven

Faktisk forventer regionsrådsformand Anders Kühnau (S) at få endnu mere ro i maven, når kapacitetstesten er ovre.

- Jeg tror først og fremmest, at vi kan bruge det til at betrygge både os selv og borgerne i, at vi kan levere de vaccinationer, vi skal, siger han til TV MIDTVEST.

Der er dog et stykke vej fra de 9200 borgere, der skal i dag skal igennem de midtjyske centre, og så til de 22.000, der dagligt skal igennem, når det går hurtigst.

Men regionsrådsformanden er ikke bekymret for, om de når i mål til tiden.

Vaccinerer i syv centre

- Nu er der også lang tid, til vi skal nå så mange om dagen. De næste uger taler vi om, at vi skal nå 30.000 om ugen – måske 40.000, hvis det går stærkt, siger Anders Kühnau (S).

I Region Midtjylland skal der vaccineres fra i alt syv forskellige centre, mens man eksempelvis i hovedstaden har samlet det ét sted.

Det skyldes, at man i Midtjylland endnu ikke har et enkelt center med stor nok kapacitet til, at det ville give mening at holde prøven alene der.


Clip0001-kopi.MXF.00_57_11_20.Still001

Isabel modtog uønsket penisbillede, men anmeldte det ikke: - Det var for skamfuldt

Politiaktion

Stor politiaktion efter voldsomt husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

20201014-131336-A-1920x1277we

Regn, slud og snevejr over Danmark - her er der størst risiko for sne

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag