Silkeborg skraber bunden: Bruger færrest penge på de svageste borgere
En ny opgørelse fra FOA afslører dramatisk forskel i hjælpen til de svageste fra kommune til kommune, og særligt Silkeborg skiller sig ud.
16.759 kroner.
Det er hvad Silkeborg Kommune bruger per borger på det specialiserede socialområde, som blandt andet hjælpe borgere med et handicap, en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer. Til sammenligning bruger Morsø Kommune mere end 30.000 kroner per borger.
Med andre ord kan din livskvalitet afhænge meget af, hvilken kommune du bor i. Det er i hvert fald konklusionen fra Fagbladet FOA, der står bag opgørelsen, som placerer Silkeborg Kommune helt i bunden.
FOA retter derfor kritik mod Silkeborg Kommune for at spare på området, hvilket har været tilfældet de seneste tre år, hvor også resultatlønnede konsulenter har arbejdet på at finde besparelser på området.
- Det er fuldkommen uacceptabelt, at hjælpen til de mest udsatte borgere skal være afhængig af, hvor de er så heldige eller uheldige at bo. Vi har brug for, at kommunerne tager ansvar for det her område, og lever op til nogle ordentlige standarder, siger Torben Klitmøller Hollmann, sektormand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Kritik: Der er for meget fokus på økonomien
Hvor besparelserne helt konkret kan mærkes, er svært at pege præcist på, men det overordnede billede er, at Silkeborg Kommune tænker mere på økonomien end det bedste tilbud.
Sådan lyder kritikken fra Karen Marie Pedersen, der er formand for Handicaprådet i Silkeborg Kommune.
- Man leder efter det, der er bedst og billigst. Men rækkefølgen er blevet byttet lidt rundt. Der er så meget fokus på økonomien, at særligt dem med de største behov kan mærke, at de ikke får den bedst mulige hjælp, siger hun.
Forklaringen fra Silkeborg Kommune er, at det har været nødvendigt at finde store besparelser på området.
For regnskabsåret 2021 kommer kommunen ud med et underskud på godt og vel 40 millioner kroner, men hvis ikke der var blevet sparet, så havde underskuddet været 27 millioner kroner større.
- Det har helt klart noget med økonomien at gøre, at vi ligger så lavt i beløb per borger. I hele byrådsperioden har vi kørt med underskud på området, fordi tilgangen på området har været så stor og budgetterne ikke er fulgt med, siger Helle Gade (S), der er formand for socialudvalget i Silkeborg Kommune.
Pengene er på vej, men...
Ifølge både Helle Gade (S) og Karen Marie Pedersen er kommunens helt store udfordring demografifremskrivningen.
Der har vist sig at være langt flere, der har brug for det specialiserede socialområde, end hvad man havde kalkuleret med. Eksempelvis kommer der flere og flere med diagnoser som ADHD eller autisme, og det stigende antal behandlingskrævende borgere lægger pres på kommunens budget.
Et budget, der dog kan se frem til en håndsrækning over de kommende år.
Håbet fra formanden er desuden, at man til marts bliver enige i byrådet om at eftergive underskuddet fra 2021, så regnskabet kan starte fra nul.
På den måde kan Silkeborg Kommune måske snige sig igennem 2022, inden der året efter venter en økonomisk styrkelse af området.
I 2022 får vi tilført 20 millioner kroner yderligere til området, men pengene er nok brugt, når vi er halvvejs inde i året. Så vi har fortsat brug for flere penge for ikke at gå i underskud..
- Når vi rammer 2023 og 2024, så er vi oppe på, at der er afsat 50 millioner kroner mere, end vi bruger på området lige nu. Så må vi se, om det dækker behovet. Lige nu er vi lidt i en situation, hvor de ekstra penge ikke hæver serviceniveauet, men dækker de stigende omkostninger, siger Helle Gade (S).
I Silkeborg Kommune er de samlede udgifter til specialområdet faldet med ni procent fra 2018 til 2021.
