Rasmus var egoistisk på sin rejse mod toppen af Everest - men det havde en pris

Efter tre forsøg nåede Rasmus Kragh toppen af Mount Everest uden brug af kunstig ilt. I ny bog fortæller han om at være en egotripper for at nå sit mål.

I maj 2019 nåede Rasmus Kragh toppen af verdens højeste bjerg uden brug af kunstig ilt. Foto: Privatfoto Foto: Privatfoto

I samarbejde med TV MIDTVEST

For et år siden lykkedes det langt om længe Rasmus Kragh fra Aarhus at nå toppen af Mount Everest uden brug af kunstig ilt.

Han havde forsøgt at nå toppen af verdens højeste bjerg to gange tidligere, hvor han måtte give op undervejs. Men i slutningen af maj 2019 lykkedes det for ham at blive den første dansker nogensinde til at nå toppen. Uden brug af kunstig ilt.

Nu har bjergbestigeren skrevet en bog om at nå toppen, som udkom mandag.

Læs også Rasmus fra Aarhus når toppen af Mount Everest uden ilt på flaske

Egotrip, hedder bogen. En titel, der ærligt beretter om den egoistiske tilgang, som han har haft for at kunne opnå sit ultimative mål.

- Jeg har erfaret undervejs på min rejse, men også på bagkant efter jeg nåede toppen, at det blev nødt til at være et egotrip, før jeg kunne nå toppen af det her umådeligt store bjerg, siger Rasmus Kragh til TV MIDTVEST.

 Det har krævet fuldt fokus - både fysisk og mentalt - at kunne bestige verdens højeste bjerg, fortæller Rasmus Kragh. Foto: Privatfoto  Foto: Privatfoto

Hans stræben efter toppen startede tilbage i 2014-2015, da han fik smag for bjergbestigning.

- Til sidst var Mount Everest det næste naturlige skridt på min rejse. Det ultimative mål for mig rent menneskeligt og sportsligt, siger han.

Da han endelig nåede toppen af verdens højeste bjerg, var der ikke plads til følelser. Det handlede mest bare om, at han udførte den opgave, som han havde planlagt, og kom sikkert ned igen. 

- Er jeg villig til at betale den pris?

Rasmus Kragh mener, at der er behov for at italesætte det egotrip, som vi ifølge ham alle sammen på en eller anden måde er på i en tid med selvrealisering som overskrift.

- Det er vigtigt, at man kigger sig selv i øjnene og spørger: 'Er jeg villig til at betale den pris? Til at lave de fravalg, som de mål, jeg har sat mig for, kræver?' siger han.

Bjerget var for ham førsteprioritet over for eksempel venner og familie.

  Foto: Privatfoto

Undervejs forliste et parforhold. Hans kæreste kunne ikke leve med, at bjerget altid kom før hende og var blevet hele hans identitet. 

Og at han er gået sine helt egne veje, har ikke været uden store overvejelser om konsekvenserne.

- Mine mål har haft en risikoprofil, som på mange måder overstiger et triatlon eller maraton mange gange, siger bjergbestigeren, siger Rasmus Kragh.

Det var konstant med en risiko for at gamble med livet, og det var en pille, han måtte sluge, for at han kunne nå sit mål om toppen.

Det store pres, han satte sig selv og sin psyke under, endte også med at få konsekvenser. Efterfølgende fik han diagnosen PTSD. 

Kroppen har virkelig den fysiske følelse af, at den tror, den skal dø.

Rasmus Kragh

- Hvis du gav slip, havde du givet døden plads. Det er spillereglerne i det miljø. Kroppen har virkelig den fysiske følelse af, at den tror, den skal dø. På nogle måder er det som at have været i krig, siger han.

Læs også Tre sønner opkaldt efter traktorer: Nu er lillebror også døbt

I dag håber han at bruge sine erfaringer til at hjælpe sportsfolk og virksomheder. 

- Jeg har betalt en pris, til gengæld kan jeg også give noget andet, fordi jeg har lært nogle andre ting og prøvet nogle andre ting i forhold til både krop og sind, siger han. 

'Egotrip - Min vej til toppen af Everest' udkom den 22. juni.