Museumsdirektør forbigået og frustreret: - Vi er grænseløst utålmodige

Museumsdirektøren på Museum Jorn i Silkeborg er klar til igen at lukke gæster ind. Argumenterne er gode og ordnede forhold og tiltrængt kulturel adspredelse til publikum. Den store åbningsfest på museerne må dog vente lidt endnu, lyder det fra Folketinget.

Mens store dele af samfundet så småt begynder at åbne igen, er der stadig ikke udsigt til, at museerne må lukke gæster ind.

På Museum Jorn i Silkeborg er musemsdirektør Jacob Thage ellers klar med næste satsning. En udstilling med værker af den verdensberømte spanske kunstner Miro. Men til stor frustration mangler der et publikum.

- Kunst og kultur er en livsnødvendighed, så derfor brænder vi efter at få lov til at lukke op igen. Vi er grænseløst utålmodige.

- Vi kan tilbyde samfundet noget, der er brug for lige nu. Det er vi frustrerede over, vi ikke får lov til, lyder det fra Jacob Thage.

Direktøren holder på, at han fuldt forsvarligt vil kunne lukke dørene op for gæster. Museet har blandt andet forberedt sig på genåbningen med fire nye døre, der skal sikre, at publikum kan gå i ring, så de ikke klumper sig sammen på de 3500 kvadratmeter, museet har under tag.

- Vi har rigtig god plads, og vi kan selv regulere, hvor mange vi lukker ind. Så lige præcis den del bekymrer mig bestemt ikke. Der tror jeg, der er mange supermarkeder, hvor folk står meget tættere, siger museumsdirektøren.

Den obligatoriske håndsprit er på plads. Det samme er fire nye døre, der kan lede publikum rundt på forsvarlig vis.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST
Den obligatoriske håndsprit er på plads. Det samme er fire nye døre, der kan lede publikum rundt på forsvarlig vis. Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Museerne må væbne sig med tålmodighed

Budskabet fra Museum Jorn erklærer formanden for kulturudvalget i Herning Kommune, Johs. Poulsen (R), sig enig i.

- Jeg mener, at vores museer, både kunstmuseer og kulturhistoriske museer, ledes af meget ansvarlige folk, som sagtens ville kunne håndtere en åbning under ordentlige og sikre forhold.

Museerne må dog væbne sig med yderligere tålmodighed – også selvom næstformanden i Folketingets kulturudvalg, Mogens Jensen (S), mener, at mange museer sagtens kunne håndtere en forsvarlig genåbning.

- Problemet er det samlede tryk. Hvis man skulle åbne samtlige museer oveni det, der allerede er åbnet, så vil det samlet set give for stort et smittetryk, og derfor er vi nødt til at tage det i portioner, siger Mogens Jensen.

Når det igen bliver muligt at invitere publikum indenfor i varmen, vil Museum Jorn kunne åbne i løbet af et par dage. 

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

Henning Grønlund Carlsen

De betalte den ultimative pris: Nu får de opkaldt veje efter sig

Tomas Tordrup boligkravslisten

play Splittet fra sin kone på grund af fejl: Nu er familien samlet

Jens Peter Hansen

play Håbefuld iværksætter i 'Hestens Hule': Det startede med en fyring

20190522-120532-5-1920x1279we

Overblik: Sådan genåbner Danmark yderligere i dag

motorvej

Uheld skabte kø på motorvej

Dagens mest læste