Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

Gæsterne er ikke ligefrem strømmet ind på landsdelens museer, efter at de fik lov at genåbne. Museerne mener, at det særligt er én ting, der står i vejen for gæsterne.

Der var champagne på bordet, da Museum Jorn for knap en måned siden igen kunne slå dørene op, men perioden siden da har ikke helt levet op til forventningerne.

- Vi har virkelig ventet på, at publikum skulle komme tilbage, og de er i høj grad udeblevet, fortæller Jacob Thage, museumsdirektør for Museum Jorn i Silkeborg.

På denne søndag har der været 150 besøgende forbi museet i Silkeborg. Det er en tredjedel mindre end forventet, og det tror museumsdirektøren skyldes kravet om coronapas.

- Før man overhovedet kan nærme sig museet, skal man stå i kø for at få coronapasset i halvanden time. Det er selvfølgelig en udfordring, vurderer han.

- Du skal ikke vise coronapas, når du går ind i brugsen

Det samme mener museernes brancheorganisation.

- I museerne undrer vi os jo over det her coronapas, for du skal ikke vise coronapas, når du går ind i brugsen, eller når du går i storcenteret, påpeger Nils M. Jensen, formand Organisationen Danske Museer.

Politisk vilje

Det er en holdning, som også har spredt sig til Christiansborg. Her har et flertal uden om regeringen bedt om at få lavet en plan for at få udfaset coronapasset.

- Coronapasset skal kun være der så lang tid, der er behov for det. Men der er også behov for det. Vi kan jo se allerede, med den åbning der har været nu, at smitten spreder sig heldigvis ikke sådan, at der er flere, der bliver indlagt indtil videre. Men det er et godt redskab, mener socialdemokraten Mogens Jensen, næstformand for Folketingets Kulturudvalg.

Museerne er i forvejen underlagt et krav om 4 kvadratmeter per person.

- Regeringens egen undersøgelse fra januar den sagde jo, at nogle af de steder man antageligt godt kunne åbne, hvis man så på kulturlivet bredt, det var museer og biblioteker, for der var risikoen særdeles lille, fortæller Nils M. Jensen, formand Organisationen Danske Museer.

Argumenter vil indgå i forhandlinger

Mandag mødes Folketingets partiledere til forhandlinger om den næste fase af genåbningen, og museernes argumenter er hørt, forsikrer Mogens Jensen.

- De kommer selvfølgelig på bordet og kommer til at indgå i de forhandlinger, der skal være, forsikrer han.

På Museum Jorn er det primært færdigvaccinerede, der den seneste måned har lagt vejen forbi.

Spørgsmål: Hvis nu coronapasset bliver udfaset, er du så sikker på, at det løser jeres problemer, fordi det kan også være fordi, folk ikke har lyst til at være blandt andre mennesker?

- Vi kan jo ikke garantere for, at de kommer myldrende tilbage. Det tror vi bare, for vi kan se, hvordan folk ringer med den interesse, som der generelt har været for den her udstilling, lyder det fra direktøren for Museum Jorn. 

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Danmark taber til Belgien trods drømmestart

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

20200714-125601-L-1920x1280we

Paddleboardere reddet i land på Djursland

Børnehuset Næringen i Risskov er en integreret institution med en vuggestue og en børnehave del. Sammenlagt har børnehaven 70 børn.

Børnehave genåbnet efter fund af indisk coronavariant

Dagens mest læste