Motorvej har lange udsigter: Nu er fire borgmestre gået sammen om ny idé

En motorvej mellem Aarhus og Viborg lader vente på sig, og for at få skrid i byggeriet har fire borgmestre sat sig ned og fået en ide, der koster halvt så mange penge.

Det er snart 10 år siden, at Folketinget vedtog en plan om en ny motorvej på en del af rute 26 mellem Aarhus og Viborg.

Der er dog aldrig blevet bevilget penge til den, og der er brug for den. Det ved John Dam alt om. Han kører nemlig turen hver dag.

- Jeg synes, at vejen er meget smal, og jeg synes, at den rent ud sagt er meget umulig at køre på, siger John Dam, der pendler fra Stoholm.

Ruten forbinder to store erhvervsbyer, og derfor ville det være attraktivt for alle, der bor mellem dem, hvis man hurtigere kunne komme frem.

Nils Borring (S) er borgmester i Favrskov Kommune, og han har været med til at komme på et forslag, der skal gøre forbindelsen mellem Viborg og Aarhus - der går igennem hans kommune - bedre.
Nils Borring (S) er borgmester i Favrskov Kommune, og han har været med til at komme på et forslag, der skal gøre forbindelsen mellem Viborg og Aarhus - der går igennem hans kommune - bedre.

Derfor har Favrskov Kommune lavet et alternativt forslag, der vil halvere prisen på den nye vej.

- Vi går fra cirka 2,8 milliarder til cirka 1,4 milliarder, og dermed håber vi også, at man kan vise interesse for projektet, siger Nils Borring (S), der er borgmester i Favrskov Kommune, hvor ruten løber igennem.

Forslaget går kort sagt ud på, at der i stedet for motorvej skal bygges en firesporet motortrafikvej, hvor der må køres 100 kilometer i timen.

Fire borgmestre er gået sammen

Og Favrskov-borgmesteren er ikke alene bag forslaget – han står sammen med borgmestrene i Silkeborg, Aarhus og Viborg.

- De pendlere, der kommer fra Skive, Viborg, Ans, Fårvang og så videre, de kan komme meget hurtigere til Aarhus, siger Nils Borring.

Forslaget er netop præsenteret for transportminister Benny Engelbrecht (S), og det kommer nu til at indgå i forhandlingerne om en ny infrastrukturaftale.

- Det er jo rigtig positivt, at borgmestrene her foreslår noget, der er billigere, end hvad der har været på bordet tidligere. Det gør, at når vi med begrænsede penge her på Christiansborg skal forhandle en aftale på plads, så er der større sandsynlighed for, at det kommer med i puljen, siger Thomas Jensen, transportordfører for Socialdemokratiet.

Det er ingen overraskelse, at det er lettere at få bevilget et lavere beløb. Men forslaget har også en anden styrke end de færre kroner og ører.

- At fire borgmestre fra hele ruten sætter sig sammen til et fælles forslag, virker meget stærkt, og derfor tror jeg, at forslaget har en lys fremtid ved de kommende trafikforhandlinger, siger Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre.

Undgår småbyerne 

En ny motortrafikvej vil betyde, at bilisterne slipper for at skulle igennem en stribe mindre byer.

Og når man kører turen hver eneste dag, så løber de sparede minutter hurtigt op til mere tid med familie, sin hobby eller noget helt tredje.

- Jeg vil blive rimelig glad. Når man ikke har muligheden for at lave en decideret motorvej, så vil jeg sige, at motortrafikvejen nok er det bedste, siger John Dam.

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus

Smukfest 2019

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget

Hjemmeundervisning

Undervisningsminister vil have flere børn til nødundervisning