Højsæson for naturbrande: Travl dag for beredskabet

Midtjysk Brand og Redning har haft travlt denne påskelørdag. Inden for samme time måtte de rykke ud til to naturbrande i Silkeborg.

Lørdag eftermiddag er der opstået brande to steder i Silkeborg på under en time. Begge steder er der tale om naturbrande.

Midtjysk Brand og Redning fik først melding om en naturbrand i Fårvang klokken 14.25.

- Det var lige ved siden af beboelsen, som var en nedlagt ejendom, hvor det brændte i et område på cirka 75 kvadratmeter, siger indsatsleder Allan Riisberg til TV MIDTVEST.

Branden er nu slukket.

- Vi har vandet området godt igennem, så vi er sikre på, at der ikke ligger gløder i bunden. Der var ikke fare for ting og ingen kom til skade, siger indsatslederen.

Bål var løbet løbsk

Efterfølgende, klokken 14.38, modtog Midtjysk Brand og Redning endnu en melding om en naturbrand. Denne gang i Demstrup ved Kjellerup.

- Det var et bål, man havde lavet i forbindelse med madlavning, så var det løbet løbsk på ejendommen og antændt et græsareal på 5-800 kvadratmeter, siger indsatsleder Jesper Hesselberg til TV MIDTVEST.

quote Man skal dæleme passe på, så tørt det er nu.

Jesper Hesselberg, indsatsleder, Midtjysk Brand og Redning

Da beredskabet ankom til stedet, var familien på stedet allerede i gang med at slukke.

- Så efterslukker vi, da vi kommer derud. Bygningerne var også i fare, så man skal dæleme passe på, så tørt det er nu, siger indsatslederen.

Højsæson for naturbrande

Netop i de lune forårsdage er det højsæson for naturbrande. Årsagen skal findes i det lune og tørre vejr.

- Vi er nødt til at oplyse folk om, at det er tørt derude. Og vi kan ikke opfordre nok til, at man er ekstra forsigtig, siger indsatsleder Jan Johnson.

Han fortæller, at påsken er højsæson for naturbrande.

- Det er fordi, folk nu kan komme ud, og det er godt vejr. Det plejer også at være her, at markerne er særligt tørre efter en våd vinter, siger han. 

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

Smukfest Christopher 2016

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os, siger festival

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Hospitalseng

Laveste antal indlagte siden starten af november

Dagens mest læste