Ekspert om brugernes spareråd: Det her kan halvere regningen, men pas på og tænk dig godt om

Ekspert Henrik Bisp fra Videnscentret Bolius vurderer her brugernes egne spareråd.

I kølvandet på regeringens pressemøde torsdag, spurgte vi brugerne på Instagram, hvad de selv gør for at forsøge at spare på energien.

Vi har fået en del spareforslag, men de batter langt alle sammen lige meget, lyder det fra fageksperten, Henrik Bisp fra Videncentret Bolius, der i en årrække har arbejdet med byggeteknik, bæredygtighed, energi og huseftersyn.

Torsdag afholdt regeringen pressemøde om de galoperende energipriser. Regeringen har blandt andet besluttet, at temperaturen i statens bygninger skal sænkes fra 21-23 grader til 19 den kommende vinter.

I skrivende stund er kilowatt-prisen 4 kroner og 62 øre for 1 kWh, så der er altså noget at komme efter, hvis man kan få barberet nogle hundrede kWh - kilowatt-timer - af husholdningens forbrug.

Flere brugere er kommet med deres råd.
Flere brugere er kommet med deres råd. Foto: TV MIDTVEST

 Helt generelt anbefaler eksperten, at man gennemgår sit hjem og får et overblik over, hvad man bruger energi på.

- Det er en anbefaling fra os, at man undersøger sit hjem. Man skal have sig et overblik over; hvor meget bruger vi egentlig på at lave mad? Hvor meget bruger vi på, at børnene gamer? Og hvor meget bruger vi på at se fjernsyn? Så kan man begynde at beslutte, hvad man måske skal skrue ned for.

- Det kan være, der står en gammel fryser i kælderen, som man egentlig ikke bruger så meget. Så kan den tømmes og slukkes, siger han.  

Henrik Bisp er både uddannet tømrer og arkitekt. Han har i en årrække arbejdet med byggeteknik vedrørende renovering, om-, til- og nybygning, bæredygtighed, energi, isolering, byggematerialer, energirenoveringer, huseftersyn.
Henrik Bisp er både uddannet tømrer og arkitekt. Han har i en årrække arbejdet med byggeteknik vedrørende renovering, om-, til- og nybygning, bæredygtighed, energi, isolering, byggematerialer, energirenoveringer, huseftersyn. Foto: Foto: Videncentret Bolius

Brug grill i stedet for ovn og komfur. Dom: Svært at konkludere

En bruger skriver, at vedkommende bruger grillen i stedet for ovnen eller komfuret til at lave mad. Men ifølge eksperten er det ikke sådan lige til at konkludere, at det rent faktisk giver en besparelse på den samlede energipris.

- En almindelig ovn i gennemsnit, der ligger oppe omkring 200 grader i en time, bruger lige under 1 kWh. Så lad os sige, det koster en kilowatt-time og prisen er måske fem kroner. Hvad koster det så at få en grill på gas eller briketter til at levere en times effektiv varme?

- Det er svært at sige, men man er nødt til at undersøge, hvad koster ovnen eller kogepladen en time sammenlignet med briketterne på grillen, eller sammenlignet med hvor mange gange man kan give effektiv varme i en time på en gasflaske imod prisen på gassen.

Bruger strøm, når den er billigst. Dom: Det kan give god mening

Det kan ifølge eksperten godt give en god besparelse at bruge strømmen, når den er billigst, men der er noget, man skal huske først.

- Man skal først og fremmest være sikker på, at man er tilknyttet en el-aftale med en variabel pris. Er man det, så giver det rigtig god mening at bruge strømmen, når den er billigst, fordi vi ser, at priserne kan variere meget over døgnet.

I det hele taget bør vi ifølge eksperten forsøge at bruge strømmen på de bedste tidspunkter af døgnet.

- Selv om man har en fastpris-aftale, så er det klart, at hvis du lægger dit forbrug på det tidspunkt af døgnet, hvor der er størst kapacitet, så gør det jo, at vi samlet set bruger vores energi mest fornuftigt set i et døgn-perspektiv.

Læser bøger i stedet for tv. Dom: Det virker, selvfølgelig - men nok ikke så meget

En bruger slukker for fjernsynet og læser en bog i stedet, og den er ikke svær at regne ud. Ifølge Henrik Bisp er der en besparelse, men alt efter hvor længe man slukker, og hvor meget strøm fjernsynet bruger, kan man diskutere, om det kan betale sig.

Ifølge AV-eksperten bruger et moderne gennemsnits-tv cirka 0,1 kW i timen.

- Den er oplagt. Gældende både for tv og børnenes konsoller og gaming-computere. Hver en times forbrug mindre, er en times forbrug sparet. Selv om de ikke bruger meget strøm, så er der en gevinst på årsbasis.

- Har du et nyere fjernsyn, så er det altså ikke fordi forbruget er kæmpehøjt. Men der kan selvfølgelig være lidt ekstra forbrug, hvis det er koblet til nettet til streaming.

Henrik Bisb
Foto: TV MIDTVEST

- Men det er et sted, vi i bred forstand jo bare kan skære ned for forbruget. I stedet for, at vi tænder fjernsynet, så snart vi kommer hjem og lader det køre til klokken 22-23, så er der selvfølgelig en besparelse, hvis vi siger, at nu spiller vi brætspil i stedet for, siger Henrik Bisp.

Henrik Bisp anbefaler, at man bruger Energistyrelsens tabel til at se, hvor meget strøm et specifikt el-apparat bruger.

Lukker førstesalen af til vinter. Dom: Kan give stor besparelse, men pas godt på dit hus

En familie overvejer at lukke husets førstesal helt af, når kulden begynder til vinter. Her er ifølge eksperten virkelig et potentiale til en besparelse, men det kan gå hen at give bagslag.

- Det siger sig selv, at kan du lukke halvdelen af huset af, så er det teoretisk set halvdelen af dit varmeforbrug, du kan spare. Men det er altså med nogle forholdsregler, man skal være opmærksom på.

- Man skal tænke sig godt om.

- Vi har i de seneste mange år bygget med fokus på isolering i vores boliger. De er mere tætte i dag, og det vil sige, at vi holder på den fugt, vi selv skaber i huset. Hvis man ikke bruger førstesalen, så skaber man ikke så meget fugt, men der vil dannes noget naturligt, så man skal i hvert fald være meget opmærksom på, hvordan man lukker af.

- Der kan komme frostsprængninger i rør, som gør endnu mere skade.

- Det giver måske mere mening, at man finder en balance, hvor man har det forholdsvist koldt i huset, så længe man har en øget opmærksomhed på fugtighed og ventilation i den del af huset, man lukker ned.

Henrik Bisp påpeger desuden, at slitage og forbrug i den del af huset, man ikke lukker ned, formentlig vil stige, når man opholder sig på den mindre plads.

Slukker lyset så meget som muligt. Dom: Det virker, selvfølgelig - men nok ikke så meget

En bruger vil være meget opmærksom på at slukke lyset. Det har en effekt, men besparelsen er ikke stor for den enkelte.

- I første omgang skal man gå en runde i huset og få undersøgt, om der er gamle pærer i en lampe, man ikke bruger så tit. Den skal man skifte ud med en LED-pære.

- Men ellers så bruger en typisk LED-pære i omegnen af 4-8 watt i timen. Så der er vi nede på 0,008 kWh, hvis du har en 8 watt LED-pære, der kører i en time. Så for at bruge 1 kWh skal du have den her lampe tændt i 125 timer.

- Har du fem lamper, du lader brænde, kan man jo regne ud, hvornår man rammer 1 kWh, så jo flere du har tændt, så øger du selvfølgelig forbruget, men vi er nede på at bruge minimale mængder af strøm i vores pærer, siger Henrik Bisp.

- Men selvfølgelig i et stort hus med mange lamper, der er vant til at brænde længe, så kan du hente en besparelse.

Lader mobilen op på arbejde. Dom: Meget lille besparelse - og ikke til din arbejdsplads

En bruger vil lade telefonen op, når vedkommende er på arbejde. Det er måske ikke det stærkeste spareråd af de foreslåede.

- Der er lidt forskel på, om man lader op med en gammel eller en ny adapter. Er det en lidt nyere adapter, så er det ikke meget strøm, den bruger på at oplade telefonen.

En iPhone bruger i gennemsnit cirka fem kWh om året at lade op. Altså svarende til cirka 23 kroner om året i skrivende stund.

- Så der skal i hvert fald mange mobilladninger til, før man kommer op og rammer en kilowatt-time.

- Det er klart i den lave ende her, og måske sætter virksomheden også fokus på at spare, siger Henrik Bisp med et smil.

Går i bad på arbejde. Dom: Giver klar besparelse - men ikke for din arbejdsplads

Der er noget at komme efter på energi-regningen, hvis man holder op med at gå i bad. Det anbefaler eksperten dog ikke, men peger på, at man i stedet kan tage kortere og koldere bade.

- Igen er det jo ikke sikkert, at arbejdspladsen vil acceptere, at alle tager bad på arbejdspladsen.

- Selvfølgelig skal vi i bad, når kroppen har brug for det. Men længden af badet og temperaturen af badet har betydning for, hvor meget energi, der bruges. Det er der, der er en besparelse at hente.

- I forhold til prisen handler det også om, om man for eksempel er på fjernvarme, hvor prisen ikke er steget helt lige så meget som der, hvor opvarmningen kommer fra gas.

- Men det er klart, at hvis man vil spare på varmen i det hele taget, så er badene noget, man skærer ned på, på lige fod med at sænke temperaturen i huset en grad eller to.

Skifter alle pærer til LED. Dom: Klar besparelse - bare se at få det klaret

En bruger vil skifte til LED-pærer i hjemmet, og det er en rigtig god ide ifølge eksperten.

- De gamle glødepærer har et markant større forbrug. Hvis man har huset fuld af dem, så vil der klart være en besparelse at hente.

- Om vi tager en LED-pære omkring otte watt og erstatter en af de gamle pære på 40 watt, så kan du jo have LED-pæren tændt i fem timer, før du rammer forbruget på en 40 watt-pærer.

Energistyrelsen har samlet en lang masse hjælp til at få overblik over energiforbruget på www.sparenergi.dk