Efter ulykke: Amfetamin og 100 km/t gennem Silkeborg - mand fængslet for vanvidskørsel

Vidner vurderede, at manden kørte 100 kilometer i timen. Efterfølgende fandt politiet amfetamin i bilen. Dommer varetægtsfængsler ham mandag.

Den 39-årige mand, der søndag aften var skyld i en ulykke i Silkeborg, er mandag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.

Det skriver Midt og Vestjyllands Politi på Twitter. Det er paragraffen om vanvidskørsel, manden er varetægtsfængslet efter og foreløbig skal han sidde fængslet frem til 26. marts. 

Ulykken skete i krydset mellem Frederiksberggade og Lyngbygade i det sydlige Silkeborg.

Her ramte den 39-årige bilist først en lygtepæl og sidenhen en modkørende bilist, inden hans kørsel gjorde, at en far og en søn måtte springe for livet for ikke at blive ramt. Det hele stoppede, da han til sidst kørte ind i et par parkerede biler.

Kørte 100 i en 50-zone

Ifølge vidner har den 39-årige kørt cirka 100 kilometer i timen i en byzone, hvor man kun måtte køre 50.

- Når man kører hasarderet med 100 i timen gennem en by, og nogen er blevet påkørt og andre må springe for livet, er man derhenne, hvor man har forvoldt andre fare for liv og førlighed, siger Michael Svendsen.

Derfor er han nu sigtet efter straffelovens paragraf 252, som netop omhandler fare for liv og førlighed. Han fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Viborg mandag middag.

Fandt 2,33 gram amfetamin

I forbindelse med at politiet har gennemgået den sigtedes bil og personlige ting, har betjente fundet 2,33 gram amfetamin.

- Dermed ikke sagt, han var påvirket. Men vi har fået taget en blodprøve.

Mens den 39-årige umiddelbart efter ulykken blev kørt til kontrol på Herning Sygehus, blev den modkørende bilist fragtet til Skejby. Personen er uden for livsfare.


Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

åboulevarden

Sådan bliver reglerne for at gå på café og restaurant

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 12.04.27

Værtshusejer: Krav om bordreservation giver ingen mening

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

Breaking
20210127-102554-L-1920x1920we

liveblog McDonald's dropper at åbne for indendørs bespisning

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

Dagens mest læste