DF om grøn togtur: - Det er hyklerisk

Rasmus Foged har fået lov til at tage toget på studietur af hensyn til klimaet. Ifølge Dansk Folkepartis Lone Langballe er det kritisabelt

Når Udvalget for Regional Udvikling til foråret skal på studietur til Amsterdam og Bruxelles, tager regionsrådsmedlem Rasmus Foged fra Alternativet toget af klimamæssig årsager.

Planen var ellers, at han og de andre udvalgsmedlemmer skulle taget flyet sammen. 

- Jeg vil gerne have muligheden for at rejse på den måde, som påvirker klimaet mindst. Sådan lød det fra Alternativets Rasmus Foged til TV MIDTVEST onsdag.

Regionsrådet har efterfølgende godkendt, at politikerne selv må bestemme rejseformen, når udvalget til marts tager på studietur.  Lone Langballe fra Dansk Folkeparti er medlem af regionsrådet, og hun giver ikke meget for Rasmus fogeds holdning.

- Jeg synes generelt, at det er noget pjat. Turen handler jo også om, at man får talt sammen, når man rejser sammen, siger hun.  

Til gavn for klimaet vil Alternativets medlem af Region Midtjylland, Rasmus Foged, ikke tage flyet til et udvalgs studietur i Holland og Belgien. Han vil i stedet tage den dyrere løsning. Med tog.
Til gavn for klimaet vil Alternativets medlem af Region Midtjylland, Rasmus Foged, ikke tage flyet til et udvalgs studietur i Holland og Belgien. Han vil i stedet tage den dyrere løsning. Med tog. Foto: Region Midtjylland

- Det er total hyklerisk 

Når Rasmus Foged rejser med tog til marts, tager turen både længere tid og bliver omkring 2000 kroner dyre, blandt andet fordi det kræver en ekstra hotelovernatning.

- På baggrund af den her sag, så synes jeg, at det er total hyklerisk, at vi skal lave nye regler på den her baggrund, når man tænker på, at Alternativet i deres ledelse bare rejser på kryds og tværs i hele landet og i verden, siger Lone Langballe. 

Ifølge Lone Langballe er det vigtigste, at turen bliver så billig som muligt, så borgerne ikke skal punge unødvendigt ud for politikernes rejser. DF-politikeren giver ikke meget for en løsning, hvor den enkelte person kan betale differencen for en mere klimavenlig transport.

- Det, synes jeg, er overflødigt. Man må tage det sociale med på de her ture. Hvis man sætter sig uden for fællesskabet og den politiske del af det, så har man jo selv valgt, hvor man står, siger hun.

Se mere i tv-indslaget nedenfor: 

IMG_3118

playSkrædder bad om hjælp - nu deler tusindvis hans besked

IMG_1615

Over 7000 har skrevet under på Rikke og Kathrines forslag

børnehave

Forældre takker borgmester for særlig besked

Vaccine dosis.

Vaccinationer udsat: Frontpersonale på COVID-19 afsnit får ikke andet stik som planlagt

Liv Thomassen kunne endelig blive konfirmeret, efter covid-19 havde gjort det umuligt i maj måned.

Mange konfirmationer udskydes: Sådan ser det ud i din kommune

test corona covid-19

33 smittede danskere har fået falsk negativ test i Dubai