Brand i etageejendom - ild fra skur bredte sig
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden.
Strålevarme fra en brand i et skur på Arendalsvej i Silkeborg var torsdag formiddag skyld i, at der gik ild i et nærliggende lejlighedskompleks.
Det oplyser indsatsleder Anders Simonsen fra Midtjysk Brand & Redning.
Læs også:
- Skuret står forholdsvis tæt på bygningen og har taget lidt af træværket på bygningen. Det har vi pillet fra og taget ned, siger indsatslederen.
Brand i både lejlighedskompleks og skur er slukket, men brandvæsenet er klokken 11.30 stadig på stedet.
Det er de for at sikre, at der ikke er brandlommer, hvorfra ilden igen kan få fat.
Alle var ude
Ingen personer er kommet noget til ved branden. Alle beboere i lejlighedskomplekset var ude af bygningen, da brandvæsenet kom frem.
Der kendes på nuværende tidspunkt ikke til en årsag bag branden.
Det skal politiet nu undersøge.