Undveg rådyr og kørte galt
En kun 18-årig kvinde havde tre andre med i bilen, da hun kørte galt i Nimtofte på Djursland
21. aug 2015, kl. 11:43
Mere end 30 dage gammel
To personer måtte til behandling på skadestuen efter et solouheld i Nimtofte i Syddjurs Kommune.
Det skete torsdag aften lidt efter klokken 21.
En 18-årig kvinde mistede herredømmet over bilen, da hun forsøgte at undvige et rådyr, som havde forvildet sig ud på kørebanen.
- De var fire i bilen, men det var et solouheld, da der ikke var andre bilister indblandet, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.
Tilstanden på de to tilskadekomne kendes i øjeblikket ikke, men det er ikke livstruende skader, de har pådraget sig.