TrygFonden redder social café: Det betyder alt!

Kafé Kolind har i flere år skabt varme rammer for udfordrede borgere, men pengene var knappe. Nu donerer TrygFonden 2,2 millioner kroner.

- Det var en fantastisk julegave at få. Det betyder alt!

Sådan lyder det fra Bente Fogh-Møller, som er daglig leder af den sociale café – Kafé Kolind.

Du bliver glad i låget af musik. Leder af Café Kolind, Bente Fogh Møller, er ikke i tvivl om musikkens positive effekter.
Du bliver glad i låget af musik. Leder af Café Kolind, Bente Fogh Møller, er ikke i tvivl om musikkens positive effekter. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Lidt før jul modtog hun nyheden om, at TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland har doneret 2,2 millioner kroner til Kafé Kolinds projekt 'Musik til fremme af mental sundhed'.

Hvem er TrygFondens regionale råd i Midtjylland

Det er et musikprojekt, hvis mål er at øge den mentale sundhed for gæsterne i caféen, fordi musik er godt for tankerne.

- Det er fantastisk. Det kan ikke beskrives med ord. Vi har fundet ud af, at musikken er et forrygende redskab til at skabe fællesskaber, man får det godt af, siger Bente Fogh-Møller til TV2 ØSTJYLLAND.

Musikken hjælper

Musikcafeen hjælper sårbare borgere i Syddjurs Kommune med at få det bedre. Både fordi det giver fællesskabsfølelse at være en del af et band og fordi musik gør glad. Det fortæller Daniel Demsitz, der er musikpædagog på projektet og i tæt kontakt med borgerne.

Musikpædagog Daniel Demsitz er leder af projektet og også fast trommeslager i de forskellige bands.
Musikpædagog Daniel Demsitz er leder af projektet og også fast trommeslager i de forskellige bands. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

- For dem er bandet nærmest hele strukturen i deres liv. Vi kunne se, da vi lukkede ned i marts, så begyndte flere af dem at falde tilbage i deres gamle dårlige vaner, fordi de ikke havde et fællesskab, og de ikke kunne spille musik, siger Daniel Demsitz til TV2 ØSTJYLLAND.

Og det kan Marie Frausing Christiansen skrive under på. Efter en lang sygdomsperiode med alt for meget medicin, har musikken hjulpet hende med at trappe ud.

quote Det er deres liv, der er forandret

Daniel Demsitz, musikpædagog

- Det er en kæmpestor støtte, der er så meget positivt ved det. Der er små udfordringer, men det er en god måde at komme tilbage til virkeligheden på, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Da det i efteråret stod klart, at projektet muligvis ikke kunne fortsætte, fik det større betydning for hende end hun først var klar over. 

- Projektet betyder, at jeg har noget struktur. Jeg har noget, jeg går op i, som gør, at jeg kan få resten af min hverdag til at fungere. Det følger med en, at man har det fællesskab, hvis jeg ikke havde det fællesskab, ville jeg være både være ensom og få angst, siger Marie Frausing Christiansen.

Musikken skal længere ud

Projektet ´Musik til fremme af mental sundhed´ er et udviklingsprojekt, som stræber efter at skabe fællesskab omkring musikken.

Kafé Kolind har nemlig undersøgt, hvor meget musik betyder for fællesskab. 

Og med 2,2 millioner kroner kan Kafé Kolind komme ud med musik til flere ensomme og udfordrede borgere.

- Jeg ved jo, hvor mange der sidder rundt omkring og er ensomme, og det er et stort problem. Udover pengene har Syddjurs Kommune og provstiet i Syddjurs skrevet under på en aftale, som skal sprede projektet længere ud. Det er jo i alles interesse, at ingen er ensomme, siger Daniel Demsitz.

Samtidig vil de sørge for, at borgerne bliver ambassadører for projektet, så de med deres ord, kan fortælle, hvilken forskel musik og fællesskab har gjort for dem.

- Guldkornene ligger hos borgerne. De kan sige, om det dur eller ej, og det er de gode til at sætte ord på, siger Bente Fogh-Møller.

Kafé Kolind er en del af flere projekter, som modtager donationer til projekter, der skaber tryghed og fremmer sikkerheden, sundhed og trivsel i Region Midtjylland.

I alt har TrygFondens regionale råd doneret 18.615.784 kroner. Penge som har en stor betydning for mange skæbner.

- Der var flere af borgerne, der begyndte at græde, da de fik at vide projektet fortsætter. Det er deres liv, der er forandret, afslutter Daniel Demsitz.

blå blink politi politibil patrulje

19-årig forsøgte at stikke af fra bøde og brækkede buskontrollørs finger

Thomas Bloch Ravn - Museumsdirektør i Den Gamle By

play25 år som museumsdirektør: - Den Gamle By er de umulige projekters museum

Videokonsultation

Videokonsultation med lægen har gjort sit indtog under corona

Sne

Her kan der falde snebyger mandag

Per Zeidler

Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs

Dresslab

play SoMe-shopping vinder frem: - Det allerbedste er, at jeg har en kommunikation med mine faste kunder