Trods livstruende sygdom: Troels Kløvedal fylder 75 år

Søfareren Troels Kløvedal, der bor på Djursland, bliver i dag 75 år

Den kendte østjyde Troels Kløvedal, der til daglig bor i Gravlev på Djursland, kan i dag fejre sin 75 års fødselsdag. Søfareren lider af den livstruende sygdom ALS, som han mærkede de første symptomer til for tre år siden.

Meget få overlever ALS i mere end fem år, men nu har Troels Kløvedal så altså overlevet den i tre år. I hans seneste og også sidste bog 'Alle mine morgener på jorden' fortæller søfareren mere om, hvordan sygdommen påvirker ham i dagligdagen.

quote Jeg må desværre nok erkende, at jeg er for syg til at skrive en hel bog mere. Jeg har sværere og sværere ved at ramme tasterne på min Mac.

Troels Kløvedal

- Jeg er syg og mærker hver dag, hvordan mit legeme forfalder. Mit hoved er normalt, men min krop forlader mig stille og roligt. Det føles som at gå på en skovsti, og så forsvinder mit før så sunde legeme pludseligt ned ad en anden sti, mens mit hoved fortsætter som planlagt, skriver Troels Kløvedal.

Over for TV2 ØSTJYLLAND har han tidligere fortalt, at sygdommen er så hård ved ham, at han desværre ikke kommer til at skrive flere bøger, selvom han gerne ville.

- Jeg må desværre nok erkende, at jeg er for syg til at skrive en hel bog mere. Jeg har sværere og sværere ved at ramme tasterne på min Mac, skrev Troels i en mail til TV2 ØSTJYLLAND.

- Men var jeg ikke blevet syg af denne besynderlige sygdom ALS, som der ikke findes nogen behandling for selv her i 2018, havde jeg nok skrevet et par bøger mere, fortsatte han.

Solgt over 40.000 eksemplarer

Hvad bøgerne skulle have handlet om, har Troels Kløvedal en ret god idé om.

- Jeg havde nok skrevet et par bøger mere – én om Grækenland og dets kultur, historie og mytologi, som jeg hele livet har været betaget af og så én om Danmark i forlængelse af mine TV 2 Fri-udsendelser, hvor jeg besøgte og fortalte om mine yndlings-forfattere og malere, skrev sømanden til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Han har en stor plads i danskernes hjerter. Mange er fascineret af det liv, han har levet og har haft en drøm om at gøre det samme.

Johannes Riis, Gyldendal

Han må dog erkende, at det bliver umuligt.

- Men altså jeg er for syg. Det skulle være bøger, jeg havde skrevet i det otium, jeg aldrig får, lød det sørgmodigt fra Troels Kløvedal i mailen.

Den seneste bog, 'Alle mine morgener på jorden', er solgt i over 40.000 eksemplarer, har forlaget Gyldendal tidligere været ude med.

Det skal der ske med Nordkaperen

- Salget er et udtryk for, at Troels har et stort publikum i hele landet. Han har holdt et hav af foredrag og talt til folk i alle lag og i alle aldre, har litteraturdirektør hos Gyldendal Johannes Riis fortalt.

- Han har en stor plads i danskernes hjerter. Mange er fascineret af det liv, han har levet og har haft en drøm om at gøre det samme, mener litteraturdirektøren.

I bogen afslører Troels Kløvedal, hvad der skal ske med det legendariske skib Nordkaperen, når han ikke er her mere.

- Jeg har testamenteret skibet til mine 5 børn og 10 unge styrmænd og -kvinder, som alle sammen har lånt Nordkaperen i en længere periode og kan gå lige ombord og sejle den, skriver Troels Kløvedal i bogen.

I 2015 mødte TV2 ØSTJYLLAND Troels Kløvedal på hans firlængede bindingsværksgård på Djursland. Det var i programmet 'Mit andet jeg'. Det kan du se herunder:

 
Skærmbillede 2021-04-21 kl. 14.46.34

Rumænsk bistro skidt fra start: Får bøde og sur smiley for at opbevare kød alt for varmt

Hadsten gadeløb Chris Froome

Legendarisk event aflyst – fremtiden er usikker

solceller.jpg

play Politikere går imod borgmester i sag om omdiskuteret solcellepark

20140806-212830-L-1920x1280we

Månedlang folkefest med musik og fodbold kommer til endnu en østjysk by

AstraZeneca Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Lyntestudbyder melder sig klar til at vaccinere med AstraZeneca

71c8b166-5c7e-4d11-8dc8-821c697cfcf1

Kold og blæsende genåbningsdag, men solen vil skinne

Dagens mest læste