Tinna Riis giver den gas med 475 heste

I drifting gælder det om at lave det fedeste show på banen

01:15

1 af 2

I TV 2 | ØSTJYLLANDs program 'Livet + det løse' kan du møde Tinna Riis fra Knebel, der kører drift.

I drifting gælder det ikke om at komme først eller køre stærkest, det gælder om at lave det fedeste show på banen.

- Vi kører sådan set de samme linjer som almindelige racerbiler gør på banen, men vi kører dem bare sidelæns, siger Tinna Riis.

Et frirum på fire hjul

Når hun sætter sig bag rattet i den farverige BMW er det med en Toyota Supra motor med 475 heste.

- De første gange jeg var oppe at køre stærkt, der kræver det, at du kæmper mod dine instinkter. Det kræver lidt mod at komme kørende med 120-130 km/timen og så hive håndbremsen, siger Tinna Riis.

Den unge kører er i gang med sin tredje sæson, og kører mest i Danmark, Norge og Sverige. Økonomien afgør, hvor ofte hun kommer på banen, da en løsbweekend nemt kan løbe op i 15.000 kroner.

Trods det har Tinna Riis planer om at fortsætte mange år endnu.

- Det er en fantastisk følelse, det er mit frirum, hvor jeg kobler hjernen fra og ikke tænker på noget, siger hun.

Mød Tinna Riis i videoen øverst i artiklen.

Du kan se hele udgaven af 'Livet + det løse' her